23948sdkhjf

MT Højgaard klar til at bygge 100 boliger i Valby

De Forenende Ejendomsselskaber er på vej med 700 nye boliger i Valby Maskinfabrik. MT Højgaard skal opføre de første 100, som skal stå klar til indflytning allerede næste år.
De mange nye boliger skal opføres på Valbys gamle FL. Smidth-grund; tæt på centrum, tæt på offentlig transport, tæt på grønne arealer og med nem adgang til både motorvej og lufthavn.

Den gamle industrigrund skal udvikles til en helt ny bydel med boliger, butikker, erhverv og grønne arealer, og meget snart begynder de første boliger at tage form, når De Forenede Ejendomsselskaber opfører boligbyggeriet "Valby Maskinfabrik – boliger syd":

- Vi forventer at opføre i alt 700 boliger, hvoraf de første 100 er klar til indflytning i 2012, siger direktør Chalotte Köhne

Godt samarbejde
De Forenede Ejendomsselskaber har valgt bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard til at opføre de første boliger:

- I samarbejde med MT Højgaard har vi fundet frem til et rigtig godt produkt, som vil sikre københavnerne nogle boliger i høj kvalitet til en attraktiv pris. Den proces, vi har været igennem med MT Højgaard, har været præget af overskud og professionalisme, og vi ser frem til et godt samarbejde, siger Chalotte Köhne.

Også fra MT Højgaards side er der rosende ord om samarbejdet:

- Jeg fornemmer et rigtig godt match mellem De Forenede Ejendomsselskabers visioner og vores kompetencer, og jeg har en stærk tro på, at det her er begyndelsen på et langsigtet samarbejde, siger Bjarne Jørgensen, divisionsdirektør i MT Højgaard.

Arbejder på BREEAM-certificering
Masterplanen for området er udarbejdet af Henning Larsen Architects, og selve bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Lejlighederne bliver på to, tre og fire værelser fra 75 til 115 m². Alle lejligheder får adgang til elevator, altan og et spændende gårdmiljø. Priserne kommer til at ligge mellem 8.000 og 11.500 kroner i månedlig leje.

Byggeriet bliver opført i lavenergiklasse 2015, og parterne arbejder på at få byggeriet certificeret efter den bæredygtige BREEAM-model. Bebyggelsen forventes at blive den første boligudlejningsejendom i Danmark, der kan certificeres som bæredygtigt byggeri.

Læs mere om boligbyggeriet på www.dfe.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147