23948sdkhjf

Letbane i Odense bliver forsinket i op til otte måneder

Den planlagte letbane i Odense kommer ikke til at køre ved udgangen af 2020

Borgere i Odense kommer til at vente i op til otte måneder ekstra på letbanen, da den alligevel ikke står klar i 2020, som det ellers var planlagt.

Det bekræfter stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen.

- Byggepladsen i hjertet af Odense er formentlig Danmarks mest komplicerede byggeplads i øjeblikket, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

Han henviser til, at der både bygges et såkaldt eventyrhus, en parkeringskælder og en letbane på samme tid.

Forsinkelsen skyldes derfor også sammenfaldet mellem byggerierne.

Særligt har forsinkelsen på tre måneder af byggeriet af parkeringskælderen på Thomas B. Thriges Gade i Odense C påvirket letbanebyggeriet.

Letbaneprojektet har været afhængig af, at parkeringskælderen stod klar, før byggeriet af letbanen kunne begynde.

- Det er en utilfredsstillende situation, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

Efter planen skulle letbanen have kørt på skinner ved udgangen af 2020.

Men indtil videre ser det ud til, at borgerne i Odense tidligst får glæde af letbanen i efteråret 2021.

- Det er væsentligt at pointere, at resten af letbanebyggeriet bliver færdig til tiden. Det er kun en strækning på 200 meter inde i byen, der bliver forsinket, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

Forsinkelsen kommer ifølge Stefan Birkebjerg Andersen ikke til at betyde, at budgettet skrider.

Letbanen har et samlet budget på cirka 3,4 milliarder kroner. Heraf er 1,1 milliard kroner medfinansieret af staten.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Aarsleff har solgt sine russiske forretninger
Mangor & Nagels tidligere direktør lander ny toppost
Her kommer nyt nærhospital og rygcenter: Sætter prisskilt på
Dårligste resultat i 20 år: Østjysk entreprenør tror på markant fremgang
Så løber der skinner under Københavns Sydhavn
Ny arbejdsmiljøaftale: Vil stramme regler om asbestarbejde
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.172