23948sdkhjf

“Generationernes Hus” skal samle fremtidens Nivå

Adept, CFBO og Everyday Studio skal forme Fremtidens Nivå Bymidte.

Det tværfaglige team har fået til opgave at udarbejde en strategiske byudviklingsplan, som frem mod 2030 skal forandre og forbedre rammen om livet i Øresundsbyen.

Forslaget lægger vægt på at skabe en ny bymidte for alle. Et omdrejningspunkt i planen er et “Generationernes Hus”, som samler ny skole, kulturhus, plejecenter og eventuelt svømmehal i bymidten. 

Fakta: Fremtidens Nivå Bymidte

Team: Adept, CFBO og Everyday Studio

Bygherre: Fredensborg Kommune, Realdania, KFI

Ekspertpanel: Envidan, Trafikplan, Erik Arkitekter, BidDanmark

- Forslaget viser en aktiv bymidte med et koncentreret byliv langs et centralt strøg, der kobler de vigtigste funktioner med hverdagsliv og handelsliv for at sikre tryghed, aktivitet og liv i øjenhøjde. Veldisponerede byrum og klare forbindelser skaber god sammenhæng med naturen og den eksisterende infrastruktur omkring bymidten, lyder det i en pressemeddelelse om projektet. 

Forslaget skal nu i tæt dialog med de mange aktører i projektet og Nivås borgere udvikles til den egentlige strategiske byudviklingsplan. 

- Der er mange hensyn og ønsker for den nye bymidte, der skal mødes og gå op i en højere enhed, før vi er i mål. Men vi er sikre på, at det valgte rådgiverteam med deres store erfaring fra en lang række vellykkede og visionære projekter er de helt rette til opgaven, siger borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen.

Realdania støtter udarbejdelsen af den strategiske byudviklingsplan, der skal vise vejen for, hvordan vi fremover kan skabe byliv og sammenhængskraft i en forstad som Nivå, og den skal styrke Nivås identitet og attraktion.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188