23948sdkhjf

Slutspurten er sat ind til byggebranchens bæredygtige stævnemøde

I næste uge åbner Building Green dørene for tredje gang i Aarhus

Det går snart løs i Centralværkstedet i Aarhus. Byggebranchen samles for at vidensdele og netværke om bæredygtigt byggeri og arkitektur til eventen Building Green. 

Det er tredje gang, at eventen finder sted i Aarhus, og mere end 70 udstillere står klar til at vise deres bæredygtige produkter frem, mens en lang række spændende aktiviteter inspirerer til fremtidens byggeri. 

Branchen vil være repræsenteret med arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører, entreprenører, bygherrer og repræsentanter på tværs af en lang række kommuner. 

Tid og sted

Building Green Aarhus 2019 afvikes i:

Centralværkstedet 
Værkmestergade 9
8000 Aarhus C

Den 3. april kl. 9:00 – 17:00

Den 4. april kl. 9:00 – 16:00

- Vi ser meget frem til at lade startskuddet lyde til endnu en afholdelse i Aarhus. Programmet er spækket med interessante talere, debatter og aktiviteter, der kan være med til at sætte fart i den grønne omstilling i byggebranchen, og vi har samlet et felt af spændende udstillere med planer om at få gode dialoger med de mange deltagere, fortæller Ditte Rosenquist, projektleder for Building Green. 

Inspiration og fordybelse
Lokationen skinner igennem i programmet, og nogle af byggebranchens toneangivende aktører vil facilitere en række forskellige aktiviteter om fremtidens bæredygtige byggeri i Aarhus. 

De tre scener i Centralværkstedet bliver indtaget af hovedtalere som Ola Kjellander, grundlægger og partner i svenske Kjellander Sjöberg, Sadie Morgan, direktør og grundlægger af Drmm Architects fra London, Noah Yaffe, partner i Steven Holl Architects i USA og Anders Lendager, grundlægger og administrerende direktør i Lendager Group. 

Udover hovedtalere, udstillere og bæredygtige produkter er en stor del af Building Greens program også debatter, hvor fagfolk fra hele branchen sætter hinanden i spil og diskuterer alt fra materialer, bæredygtige byrum, miljøudfordringer, nye teknologier og til hvordan vi skruer op for bæredygtigheden i byggeriet. 

- Paneldebatterne er en vigtig del af eventen. Her samler vi en lang række af byggeriets aktører til at diskutere morgendagens udfordringer og inspirere til fremtidens bæredygtige byggeri. Det er en mulighed for at gå i dybden med komplekse emner, siger Ditte Rosenquist. 

Byvandringer i Sydhavnskvarteret
Inspirationen rykker ud i Aarhus by, når GoGreenWithAarhus inviterer på en byvandring i Sydhavnskvarteret, der går for at være både nyt, gammelt, lånt og blåt og kun ligger få meter fra Centralværkstedet. 

Tour-temaet vil vise nogle af de mange eksempler på bæredygtige byudviklingsløsninger og giver et indblik i mange af de udfordringer og muligheder, som byudviklingen af Sydhavnskvarteret rummer.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094