23948sdkhjf

Hillerød-entreprenør vinder endnu en entreprise i Carlsberg Byen

Brygmester Hus er det passende navn til næste byggeri på Carlsbergs historiske grund, Carlsberg Byen.  

Kontrakten med det team, der skal stå i spidsen for Brygmester Hus, er netop underskrevet. 

Teamet bag byggeriet består af HHM som entreprenør, Zeso Arkitekter, Opland Landskabsarkitekter og Niras ingeniører.

Det samlede byggeri er på 11.700 kvm fordelt på 54 boliger i varierende størrelser, herunder 1. 500 kvm erhverv og parkeringskælder. 

Spejler sig i de historiske omgivelser
Brygmester Hus ligger i den vestlige del af Carlsberg Byen mellem to fredede og bevaringsværdige ejendomme og på grænsen til et af Valbys gamle villakvarterer og tæt på bykvarterets to største grønne områder, J.C. Jacobsens Have og Carl Jacobsens Have. 

Arkitekterne bag byggeriet har videreført Carlsbergs byggetradition, så Brygmester Hus spejler sig i de historiske omgivelser med rødbrune teglsten i facaden og detaljer i gadeplanet, ligesom matchende nuancer ved vinduer, tag og altaner er med til at skabe variation. 

Lejlighederne i Brygmester Hus er optimerede med mange aktive kvadratmeter og flere rum, hvilket skal appellere til større familier. Alle lejligheder har altan, fransk altan, tagterrasse eller have/terrasse, og derudover har ejendommen en fælles tagterrasse.

En af flere HHM-entrepriser på bryggerigrunden
Byggeriet er det seneste i en lang række af nyligt igangsatte byggerier, hvilket vidner om, at Carlsberg Byen er inde i den hidtil mest aktive fase i bykvarterets udvikling.

Forventningen er, at 80 pct. af byggerierne i byområdet vil stå færdig i 2021, når Brygmester Hus er klar til indflytning. 

HHM er ikke ukendt med Carlsberg Byen. Det er entreprenøren fra Hillerøds tredje opgave på den gamle bryggerigrund. Tidligere er vundet entrepriserne på Rahbek Hus og Rahbek Hus II samt Bindesbøll Hus og Heiberg Huse, som omfatter i alt 171 boliger.

Bygmester Hus bringer HHM op på 233 boliger i bydelen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11