23948sdkhjf

VIA samler uddannelserne i Randers

Den 1. juli overtog VIA University College nye lokaler i det centrale Randers. Det 10.000 m² store byggeri er tegnet af Friis & Moltke med Cowi som ingeniør.
Med indflytningen samler VIA University College tre uddannelser under ét tag, og skolen har dermed taget det første skridt mod at skabe et nyt, attraktivt studiemiljø for sine godt 500 studerende.

VIA’s nye lokaler udgør 5.500 af bygningens i alt 10.000 m² på Jens Otto Kraghs Plads. Udover VIA vil den nye bygning rumme en Netto-forretning.

- Ved at samle de forskellige uddannelser ønsker VIA University College at skabe et attraktivt og alsidigt studiemiljø, der fremmer både faglig sparring og sociale aktiviteter. Derudover danner den bynære beliggenhed et unikt afsæt for at tiltrække og fastholde de studerende i Randers, fortæller Kristian Lund Tegtmeier fra Bascon.

Samling af uddannelser sparer plads
Bascon har været lejerrådgiver for VIA på lokalerne, der fra begyndelsen af det nye studieår i august bliver hjemsted for de studerende på uddannelserne sygeplejerske, pædagog og psykomotorik.

- Samling af tre forskellige uddannelser stiller naturligvis krav om en række specielle faglokaler, men det giver også mulighed for at udnytte auditorer og klasselokaler meget mere effektivt. Derudover sparer VIA et stort antal kvadratmeter ved at indrette sig med eksempelvis fælles kantine og reception for alle studier, forklarer Kristian Lund Tegtmeier.

Den nye bygning er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke for bygherren JOK af 2010 ApS, der er et fælles selskab for ABB Byg og entreprenøren 5E Byg. Cowi er ingeniør på byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146