23948sdkhjf

Tømrerfirmas lærlingesats giver pote

Flere år med vækst har gjort det svært for Tømrerfirmaet Sten Jensen i Karlslunde at skaffe den fornødne arbejdskraft.

Derfor har firmaet gennem flere år bidraget til at uddanne tømrere, så virksomheden i dag har 26 lærlinge ansat. Derudover tager firmaet også imod flygtninge i praktikperioder og i løntilskud som arbejdsmænd, og flere er blevet i firmaet på en ordinær fastansættelse.

Læs også: Tømrerfirma flytter fra Karlslunde til Greve

– Vi vil gerne bidrage til det lokale samfund ved at gøre noget mere end bare at fokusere på at tjene penge. Det er spændende at være med til at sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Det giver mening for os at skole nogle unge, vi selv kan bruge på den lange bane. Det fungerer fint for os selv at uddanne lærlinge, siger daglig leder Rene Eichhorst, der har været medejer af firmaet siden 2011.

Tømrerfirmaet Sten Jensen har specialiseret sig i renovering af større erhvervsbyggerier i Storkøbenhavn og har boet forskellige steder siden etableringen af firmaet i 1978.

De seneste års vækst har gjort, at virksomheden i løbet af sommeren flytter til større lokaler på Korskildemark 4 i Greves industrikvarter Greve Main tæt ved motorvejen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095