23948sdkhjf

Boligforening køber jernstøberigrund til stort boligprojekt

120 almene boliger skal opføres i to etaper centralt i Ribe

Ribe Boligforening og Ribe Jern Ejendomme A/S har indgået en handel på 11.000 kvm af den gamle jernstøberigrund i Ribe. Planen er, at der skal opføres cirka 120 almene lejeboliger med udsigt til Nationalpark Vadehavet.

Det skriver Ribe Boligforening i en pressemeddelelse. 

Boligforeningen har siden årsskiftet arbejdet med at regne på, om en opførelse af almene lejeboliger på grunden kunne hænge sammen økonomisk. De beregningerne viser, at der er plads og økonomi til ca. 120 nye almene lejeboliger på grunden.

Boligerne vil formentlig blive opført i to etaper af hensyn til udlejningen.

Fakta: Jernstøberiet

Ribe Jernstøberis flytning fra Ribe bymidte til erhvervsområdet i Ribe Nord efterlader et stort byområde, der igangsætter det største sammenhængende byudviklingsprojekt i Ribes historie, 

Den nye bydel får navnet ”Jernstøberiet” med reference til området historie. Ud over Ribe Jernindustri indgår Ribe Danhostel, parkeringspladsen ved Sct. Peders gade samt de eksisterende private bygninger ved Sct. Peters Gade og Saltgade i området.

Tegnestuen Vandkunsten, Schønherr, Dansk Energimanagement & Esbensen og Urban Creators står bag helhedsplanen for området, der skal omdannes til en bydel med boliger og butikker. Der er lagt op til godt 200 boliger og et samlet bebygget areal på cirka 29.000 kvm. Selve området er omkring 50.000-55.000 kvm stort.

Umiddelbart lægger boligforeningen op til, at de nye boliger skal bygges og indrettes, så de målrettes seniorer og pensionister, da boligforeningen oplever en efterspørgsel fra denne gruppe. Samtidig vil boligforeningen også bygge nogle større boliger til familier. 

For at pejle sig bedre ind på behov og efterspørgsel sætter boligforeningen gang i en en markedsanalyse de kommende måneder. Den fortælle boligforeningen, arkitekten og rådgiverne, hvilke boligstørrelser, indretning og andre forhold i skabelsen af det nye boligområde, de skal tage højde for. Samtidig vil den give et godt praj om, hvem de primære målgrupper til byggeriet formodentlig bliver.

Forsigtigt bud lyder på byggestart sidste i 2020
Esbjerg kommune er i samarbejde med Ribe Jern Ejendomme ved at afslutte arbejdet med at udarbejde oplæg til lokalplanforslag for hele Ribe Jernstøberiet og øvrigt planmateriale i den sammenhæng. Dette materiale forventes behandlet af Esbjerg Byråd i juni 2019, med henblik på en offentlig høring i otte uger. Dernæst behandler Esbjerg lokalplan mv. med henblik på en endelige vedtagelse. 

Med planmaterialet kan Tegnestuen Vandkusntens vinderforslag fra arkitektkonkurrencen om en helhedsplan for Ribe Jernstøberi-området realiseres. Vinderforslaget viser mulighed for, at der på hele området kan opføres i alt ca. 200 boliger på cirka 130 kvm i gennemsnit, som hver kan få en parkeringsplads i området. 

Samtidig er Ribe Boligforening i gang med at udarbejde byggeansøgningen, som snarest sendes til Esbjerg Kommune. Boligforeningen håber herefter, at Esbjerg Kommune behandler byggeansøgningen hurtigst muligt, så processen kan starte op. 

Anders Fabricius fra Boligkontoret Danmark er forretningsfører for Ribe Boligforening kommer med bud på byggestart: 

- alt går efter planen, er kommunen klar med lokalplan og godkendt skema A ved årsskiftet. Herefter kan vi så gå i gang med projektering på byggeriet. Et forsigtigt bud vil være, at vi måske kan være klar til at gå i jorden i slutningen af 2020 med første etape, siger han i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156