23948sdkhjf

Øland A/S udvider med strategisk opkøb

Ventilationsleverandøren har overtaget den danske del af Kaimann A/S.
Siden Øland i 1981 startede som en enkeltmandsejet virksomhed er der løbet meget luft gennem ventilationskanalerne. I dag er Øland ejet af det franske industrikonglomerat Saint Gobain, som alene gennem sit danske selskab med blandt andet Brødrene Dahl, Optimera og Øland står bag en årlig omsætning på 4,5 mia. kr. Nu udvider virksomheden sit kompetenceområde.

- Kaimann er eksperter inden for teknisk isolering, som for os er et interessant marked med god synergi til vores nuværende kompetencer, siger direktør Johnny Øland og fortsætter:

- Når vi i fremtiden er ude på byggepladser rundt om i landet med vores ventilationsløsninger, kan vi nu håndtere og være professionel garant for den tekniske isolering. Det giver god mening for både os og kunden.

Opkøbet af Kaimann betyder også, at Øland nu kan sige velkommen til flere medarbejdere pr. 1. august.

Første led i en større plan
Med opkøbet af Kaimann har Øland taget hul på første led i en større plan om at blive stærkere på teknisk isolering.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil udnytte opkøbet til fulde. Vi har i ledelsen besluttet, at vi fremover skal udvikle et ekstra ben ud over ventilation, nemlig teknisk isolering. Opkøbet af Kaimann er første vigtige skridt, og i vores tætte samarbejde med vores søsterselskaber Brødrene Dahl og Optimera kan vi tilbyde mere og mere til byggeriet, siger Johnny Øland.

Kaimann er totalleverandør og sparringspartner inden for teknisk isolering og betjener kunder inden for køle-, kondens- og varmeisolering over hele landet. Virksomheden blev stiftet i 1999 som datterselskab af Wilhelm Kaimann GmbH & Co. KG. i Tyskland, der er producent af et af verdens førende cellegummi produkter, Kaiflex.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078