23948sdkhjf

Se listen: Jyske kommuner mest erhvervsvenlige

Det er vest for Lillebælt, at man især finder gode forhold for erhvervslivet, viser årlig analyse.
Jylland sætter Sjælland og øerne til vægs.
Sådan er billedet i hvert fald, når det kommer til at gøre virksomheder i bygge- og anlægsbranchen tilfredse.
Det viser Dansk Byggeris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de 98 danske kommuner.

Her topper Billund, og hele top ti udgøres af jyske kommuner.
Undersøgelsen kigger blandt andet på, hvordan skatte- og afgiftstryk er, samt hvor godt kommunerne behandler byggesager og offentliggør udbud på opgaver.

De er generelt blevet mere erhvervsvenlige på flere parametre, siger Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri.

- Hvis du kigger på en kommune som Billund, så er de gode til at holde dialogmøder, hvor de viser, at de virkelig interesserer for, hvad der sker, og hvad erhvervslivet mener om udviklingen i kommunen, siger Lars Storr-Hansen.

Også kommuner som Thisted, Holstebro og Horsens scorer højt i undersøgelsen og giver baghjul til storbyer som København, Odense, Aarhus og Aalborg
- Jeg tror, noget af grunden til det er, at de mindre kommuner skal kæmpe lidt mere for det. De ligger ikke tæt på bycentrene, så de skal kæmpe lidt mere for arbejdspladsen og arbejde med at gøre kommunen attraktiv, siger Lars Storr-Hansen.

Billunds borgmester, Ib Kristensen (V), glæder sig over kåringen, som ikke er den første af slagsen. Kommunen har tidligere erobret førstepladsen.
- Vi plejer at bruge den markedsføringsmæssigt, og det spiller jo også ind, når vi gerne vil tiltrække nye virksomheder, siger Ib Kristensen.

I den dårlige ende af skalaen ligger især kommuner i hovedstadsområdet. Her er det blandt andet opkrævningen af en dækningsafgift – en skat på bygninger – der giver dem dårlige bedømmelser i analysen.

Se Dansk Byggeris erhvervsvenlighedsanalyse her

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078