23948sdkhjf

Fsb bygger sig ind i projekt med 222 boliger

I Ørestad har Fsb netop taget hul på et byggeri med 48 almene boliger. Boligselskabet bygger sammen med AP Pension, der opfører 174 private boliger, erhvervslokaler og en daginstitution samme sted. Det skriver parterne i en pressemeddelelse. 

Mandag den 19. august blev der taget første spadestik til det blandende projekt, en ære som tilfaldt Københavns overborgmester Frank Jensen sammen med adm. direktør i AP Ejendomme Peter Olsson. 

Samarbejdet sker efter den delegerede bygherremodel, hvor det er AP Pension, der udbyder byggeriet og opfylder kravet om 25 pct. almene boliger i nybyggeri. Fsb får 44 familieboliger og 4 ungdomsboliger, som bliver på mellem 55 og 115 kvm. 

- Når almene og private aktører bygger tæt sammen og i et godt fællesskab, er der mulighed for at nå målet om mange flere nye almene boliger. For det er vigtigt, at mennesker med almindelige indkomster også kan bo i hovedstaden, siger Steen Søndergaard Thomsen, formand for Fsb, i pressemeddelelsen. 

En grøn bebyggelse med socialt fokus
5E Byg er entreprenør på projektet, som er tegnet af Cobe Arkitekter. Fsbs bygherrerådgiver er KHS Arkitekter. Med i alt 21.000 kvm blander projektet almene og private lejligheder og erhverv. 

Fællesskabet i det nye byggeri vil få en særlig vægt. Her kommer der tagterrasser og grønne, åbne hjørner inde i bygningen til fælles ophold. Hermed vil man skabe en grøn bebyggelse med et stort fokus på det sociale. 

Byggeriets lyse facader bliver omkranset af et lyst ”gitter”, og nogle af fsb’s boliger bliver duplex-boliger med to boliger i to etager oven på hinanden. 

Boligerne kommer til at ligge ved kommunens nye hal til sport og fritid Ørestad Streethal. Det er en døgnåben idrætsfacilitet, der også kan bruges som socialt samlingssted for de lokale. 

Den nye daginstitution, som opføres på stedet, vil får plads til 12 børnegrupper – otte børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Daginstitutionen deler grønne arealer med resten af byggeriet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125