23948sdkhjf

5E Byg når endelige mål for 6.155 kvm boligbyggeri

Godt et år efter, at AP Ejendomme tog første spadestik til det kommende friplejehjem, Strandhøjen Friplejehjem, i Nyborg, har byggeriet nået sit endelige mål.

Dermed kan de kommende beboere i denne uge flytte ind i friplejehjemmet, som er opført af totalentreprenøren 5E Byg, og som er certificeret med Svanemærket. Friplejehjemmet er tegnet af Erik Arkitekter. Det oplyser AP Ejendomme i en pressemeddelelse.

Ifølge Peter Olsson, adm. direktør AP Ejendomme, er opførelsen af friplejehjemmet forløbet helt efter planen.

– Det er kun lidt over et år siden, at vi satte spaden i jorden til Strandhøjen Friplejehjem, og nu står vi med en færdig ejendom. Der er tænkt nogle rigtig gode tanker for ejendommen, som med sin placering er noget ganske særligt, og vi er glade for, at vi kan være med til at realisere projektet for AP Ejendomme, siger Torben Nielsen, teknisk direktør hos 5E Byg, med henvisning til, at de kommende beboerne får en bolig ved Strandhøjen i Nyborg, hvor stranden møder Storebælt.

De 67 friplejeboliger bliver fra to-tre værelser store. Friplejehjemmet er fordelt på fire etager med et samlet areal på 6.115 kvm.

Skrappe krav i hele livscyklus

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket i Danmark, og de er glade for, at AP Ejendomme har valgt at få friplejehjemmet certificeret med Svanemærket.

– Byggebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til den grønne omstilling. Derfor er vi også glade for, at AP Ejendomme nu kan tilføje endnu et svanemærket byggeri til porteføljen, , siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, og tilføjer om mærkningen: 

– Det lever op til skrappe krav i hele livscyklus og er blandt andet kendetegnet ved lavt energiforbrug og godt indeklima.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125