Kolding Stadion står over for endnu en omfattende udbygning. Et byggeprojekt til 110 mil. kr. skal etablere nye tribuner på stadionets nord- og sydside og skabe plads til omkring 4.200 ekstra siddende tilskuere.
Projektet er tredje etape i moderniseringen af stadion, hvor den nye hovedtribune blev taget i brug i marts 2026.
AnnonceEntreprenørvirksomheden Jorton er udpeget som delegeret bygherre og har indgået en totalentreprisekontrakt med Kolding Stadion Tribune og en samarbejdsaftale med Kolding Kommune.
Det skriver TVSyd.
Nye tribuner og erhvervsfaciliteter
Byggeriet omfatter foruden de to endetribuner også hjørnebygninger, toiletter, salgsboder og nye omklædningsfaciliteter under sydtribunen.
AnnonceDerudover skal der etableres loungefaciliteter og skybokse med plads til omkring 300 gæster samt administrationslokaler og to til tre selvstændige erhvervslejemål.
Også arealerne omkring stadion indgår i projektet med blandt andet nye parkeringspladser.
AnnonceByggeopgaver sendt i udbud
Den næste fase af byggeriet er nu sendt i udbud med en anslået værdi på 99,2 mil. kr. fordelt på ni fagentrepriser.
Opgaverne omfatter blandt andet jord- og kloakarbejde, betonelementer, tømrerarbejde, elinstallationer, ventilation og VVS.
AnnonceFristen for at afgive tilbud er den 25. november 2026.
Udbygningen indgår i Kolding Kommunes langsigtede plan om at modernisere stadion og skabe bedre rammer for både fodbold, erhvervsaktiviteter og andre arrangementer.
Annonce