23948sdkhjf

Hun skal give rådgiver i vækst klar retning

Merethe Stjerne Thomsen er ny bestyrelsesformand hos det rådgivende ingeniørfirma Hamiconsult. 

Hendes opgave bliver ifølge en pressemeddelelse at få rådgiverens strategiske arbejder endnu mere i fokus samt bidrage til få omsat bestyrelsens ambitioner til klare retninger, som direktionen kan arbejde med. 

- Merethe Stjerne Thomsen kan løfte Hamiconsult a/s ind i fremtiden, ved at sætte retning på hvordan ny teknologi og innovationsprocesser kan forandre eller skabe nye markeder, siger teknisk direktør Gerner Revall Klærke i pressemeddelelsen. 

Hun har en professionel baggrund fra innovation og produktudvikling med et strategisk fokus, og har tidligere samarbejdet med øverste ledelsesgrupper som fx  Lego og Grundfos. Som uddannet ingeniør fra Aalborg Universitet har hun samtidig forståelse for de faglige udfordringer indenfor ingeniørbranchen. 

Merethe Stjerne Thomsen overtog posten hos det rådgivende ingeniørfirma i Herning ved indgangen til 2019.                            

- Samarbejdet har indtil nu været præget af løbende sparring med ledelsen på det strategiske niveau omkring den daglige drift. Det er et vigtigt punkt for bestyrelsen, at der tegnes et fælles billede af de løbende udfordringer der måtte være internt som eksternt og at de italesættes og opfølges, siger Merethe Stjerne Thomsen.

Forretningsmæssigt er Hamiconsult i god gænge. Selskabet kom ud af seneste regnskabsår, 2018, med rekord på toplinjen – omsætningen nåede over 20 mio. kr. - samt tilgang på både kunde- og medarbejdersiden. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094