Fokus: Erhvervsskole satser på klimavenlige og bæredygtige løsninger
Mange erhvervsskoleelever efterlyser større fokus på bæredygtighed. Det tager erhvervsskolen NEXT alvorligt – bl.a. med et nyt udsugningsanlæg

I fremtiden kommer klimaet og en bæredygtig tilgang til fremtidens håndværkere til at fylde endnu mere på NEXT, der har som ambition at agere bæredygtigt. (Foto: NEXT Uddannelse København)
Da NEXT Rødovre skulle udskifte det gamle udsugningsanlæg, var det derfor vigtigt for erhvervsskolen at få en klimavenlig udsugningsløsning. Det nye anlæg er derfor behovsstyret, så det bruger mindst mulig strøm og samtidig udnytter varmen bedre.
- Vi har et stort fokus på, at de løsninger, vi vælger, også er gode for klimaet. Det betyder meget for os, der arbejder på NEXT, men bestemt også for eleverne, der tager et meget større klimaansvar, end vi tidligere har oplevet, siger driftsleder Tim Gyrtrup og forklarer videre:
- Vi lægger også vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø på NEXT, da det er vigtigt for, at både elever og skolens ansatte har en god tid på skolen, og vi optimerer derfor rammerne løbende.
Mere bæredygtighed i fremtiden
På uddannelserne i Rødovre er de begejstrede over det nye anlæg. Både fordi det er klimavenligt, men også for det er effektivt i forhold til det træarbejde, der udføres på skolen.
- Vi er meget glade i snedkerafdelingen, da vi nu har fået installeret et tidssvarende udsugningsanlæg med den kapacitet og de arbejdsmiljø- og sikkerhedsforanstaltninger, der kræves, siger uddannelsesleder på NEXT snedkeruddannelsen Jørgen Richter.
At tænke bæredygtigt er ikke nyt for NEXT. Tidligere har skolens eux-elever arbejdet på et forløb, hvor de skulle tænke klodens fremtid ind i arbejdet. Forløbet involverede både grund- og hovedforløbselever, der arbejdede med forskellige projekter, der alle havde fokus på bæredygtighed.
I fremtiden kommer klimaet og en bæredygtig tilgang til fremtidens håndværkere til at fylde endnu mere på NEXT, der har som ambition at agere bæredygtigt.
OM NEXT
NEXT Uddannelse København udbyder blandet andet bygge- og anlægsuddannelserne tømrer, snedker, murer, anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, der holder til i Rødovre, Glostrup og København NV. Derudover går der gymnasieelever og andre erhvervsuddannelseselever på skolen.
NEXT Uddannelse København udbyder blandet andet bygge- og anlægsuddannelserne tømrer, snedker, murer, anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, der holder til i Rødovre, Glostrup og København NV. Derudover går der gymnasieelever og andre erhvervsuddannelseselever på skolen.