23948sdkhjf

Plejecenter siger farvel til skurby og NCC efter fire år

En langvarig og gennemgribende renovering af plejecenter Hørgården på Amager er slut. Beboerne kan sige farvel til den skurby og de håndværkere, som har fyldt en del i medarbejderes, beboeres og naboers hverdag i over fire år. 

Renoveringen, som NCC har udført i totalentrepreise for Boligforeningen 3B, har omdannet Hørgården til et moderne plejecenter med 189 nye boliger og givet betydeligt bedre forhold for både beboere og personale, skriver entreprenørselskanbet i en pressemeddelelse.

De nye gange mellem blokkene med glas på begge sider giver store mængder af dagslys og betyder, at man kan komme længere omkring uden at forlade bygningen. Der er også karnapper, hvor man kan sidde og hygge sig. 

Tre separate blokke med lange mørke gange og værelser, der var så små, at der ikke kunne stå en medarbejder på hver sin side af en beboers seng, er blevet forvandlet til et sammenhængende plejecenter med større værelser, lyse gange og centrale opholdsrum.

Etapevis renovering med indbygget læring
Plejecenteret er blevet renoveret i tre etaper. En for hver af de oprindelige blokke. To blokke har været beboet, men en tredje er blevet renoveret. Det har betydet, at byggeprocessen er blevet optimeret undervejs, og der er sket en række forbedringer på montage og valg af komponenter. 

- Vi har arbejdet med en organisation, der har været til stede, og som har sat sig sammen til temamøder, når der var problematikker, som skulle afklares. Endelig har det været rigtig godt at tage en bid ad gangen på sådan en stor sag, for det har givet os gode muligheder for at lære fra en etape til den næste, og resultatet er blevet rigtig godt, siger Thomas Lauridsen, Arkitekt og chefkonsulent i Københavns kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning i pressemeddelelsen.

At plejehjemmet har været i brug undervejs i processen har ifølge projektchef Katrine Hald fra NCC ikke været uden udfordringer. Entreprenørens renoveringshold har været nødt til at tilpasse sig den dagligdag, der findes på et plejecenter. Blandt andet i forhold til hvornår på morgenen, der kunne sættes støjende arbejde i gang. 

Ved en enkelt lejlighed, hvor der skulle udføres en særligt støjende opgave, blev der arrangeret en udflugt for beboerne til Dragør, og NCC hyrede ekstra borefolk ind, så borearbejdet kunne være overstået, når de vendte tilbage. 

Læs mere om: NCC
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172