23948sdkhjf

Milliardstort reonoveringsbehov i idrætshaller

En ny undersøgelse anslår, at landets idrætshaller har et vedligeholdelsesbehov på op mod 8,8 mia. kroner.
Selv om regeringen og Kommunernes Landsforening i 2008 aftalte, at der frem mod 2013 skulle investeres 9 mia. kroner fra Kvalitetsfonden til forbedring af de fysiske rammer for børn og unge på blandt andet idrætsområdet, så er der i 2011 fortsat et efterslæb.

Halvdelen af landets idrætshaller står således helt uden planer for vedligeholdelse, og i alt står de danske idrætsanlæg med et aktuelt vedligeholdelsesbehov på 3,9-8,8 mia. kroner.

Konklusionen stammer fra en ny stikprøveundersøgelse af landets idræts- og svømmehaller, foretaget af Grontmij for Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen.

Kræver langsigtet planlægning
Undersøgelsen viser, at midlerne fra Kvalitetsfonden har betydet en vis forbedring i idrætshallernes tilstand siden den seneste undersøgelse af idrætshallernes tilstand i 2008.

Dengang blev behovet skønnet til mellem 5,5 og 10,3 mia. kroner, men de seneste års indsats har altså langt fra fjernet det betydelige efterslæb.

En tidligere undersøgelse fra Danmarks Idræts-Forbund i 2010 viste, at kun 1 mia. ud af Kvalitetsfondens 9 mia. kroner ville blive brugt på idrætsfaciliteter, og den nye undersøgelse bekræfter altså det udækkede behov for vedligeholdelse af idrætsfaciliteter.

- Trods de senere års indsats ser det fortsat alvorligt ud for idrætshallernes tilstand. Uden vedligeholdelsesplaner må mange haller ofte ty til uigennemtænkte lappeløsninger, som kun stopper akutte skader i at udvikle sig. Men hvis hallerne skal moderniseres, så de passer til nutidens forventninger og idrætsmønstre, kræver det langsigtet planlægning og løsninger, der formentlig er endnu dyrere end de 3,9 til 8,8 milliarder kr. som undersøgelsen viser, siger direktør Torben Frølich fra Lokale- og Anlægsfonden.

Nyt liv i gamle haller
Idrætsudøvernes krav til en idrætshal har ændret sig meget, siden 75 % af landets idrætshaller blev opført for mere end 25 år siden, og det er ikke længere nok kun at tilbyde muligheder for håndbold og badminton. Der skal mere til, hvis idrætshallerne skal overleve - særligt i de små landsbysamfund.

Derfor er et af Lokale- og Anlægsfondens største indsatsområder i de senere år projektet "Nyt liv i gamle haller". Sammen med lokalsamfundene i Stepping i Kolding Kommune, Sdr. Nissum i Holstebro Kommune og Allested-Vejle i Faaborg-Midtfyn Kommune har Lokale- og Anlægsfondens rådgivere og tre arkitektvirksomheder fundet utraditionelle halløsninger, der kan tiltrække nye brugergrupper i et forsøg på igen at gøre landsby-idrætshallen til et centralt omdrejningspunkt for idræt og fritid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109