23948sdkhjf

Midtjysk dobbeltjob til vestjyske arkitekter

Ikast-Brande Kommune har indgået aftale med Atra arkitekter om udarbejdelse af to nye udviklingsplaner, en for midtbyen i Ikast og en for midtbyen i Brande. 

Det oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside. 

Opgaverne kommer i forlængelse af, at den midtjyske kommune igennem foråret har afholdt et forløb i hver af de to byer, hvor de sammen med borgere, politikere, og andre aktører, har udviklet visioner og mål på baggrund af de udfordringer og vilkår, hver af midtbyerne er givet. 

Det er disse visioner og mål de nu har bedt Atra Arkitekter omsætte til udviklingsplaner, som kan kvalificere beslutninger om udviklingen af de to midtbyer, og bidrage til at styre og prioritere indsatserne i mange år frem. 

Opgaven omfatter desuden gennemførelse af et workshopforløb, der dels skal sikre ejerskab til planerne. Dels skal sikre, at der bliver taget udgangspunkt i de udfordringer, som borgerne og kommunen oplever. 

Udviklingsplanen for Ikast-midtby forventes færdig umiddelbart efter nytår, mens den for Brande midtby forventes færdig i løbet af sommeren 2020. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094