23948sdkhjf

Arkitema og Cowi vinder i surfernes paradis

De tusindvis af surfere og naturturister, der hvert år valfarter til Nordvestjylland, nærmere bestemt Cold Hawaii og Nationalpark Thy, skal have bedre forhold. 

Derfor har Thisted Kommune og Realdania nu besluttet, at Arkitema Architects skal være totalrådgiver på udviklingen af en strategisk-fysisk udviklingsplan for den lille tidligere ladeplads, Klitmøller og nabobyen mod syd, det tidligere fiskerleje, Vorupør. 

– Området er jo helt unikt i Danmark, hvor vi skal arbejde i bymiljøer der er placeret på et af de mest stormombruste steder i landet. Både Vorupør og Klitmøller er en del af Nationalpark Thy og samtidig har især Klitmøller jo et meget stærk international fokus. Men vigtigt for begge byer er at bevare deres særegne identitet samtidig med, at vi bibringer med forbedringer, der fremtidssikrer begge byer, fortæller partner og forretningsområdechef i Arkitema Architects, Heidi Hjort Thuesen, i en pressemeddelelse.

Arkitema Architects er ejet af Cowi, og det er medarbejdere fra disse to virksomheder der skal styre udviklingen af udviklingsplanen sammen med de tyske turistspecialister Destination Lab og danske Johansen Skovsted Arkitekter.

Bag opgaven står Thisted Kommune og Realdania i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, som en del af Vestkysten Viser Vejen - en samlet udviklingsplan for vestkysten i de 11 kommuner og tre regioner der grænser ud til Vesterhavet.

Læs også: Beboelsesejendom på 28 etager på vej i Aarhus

To forskellige profiler og nye overnatningsmuligheder
I dag er især Klitmøller kendt som et dansk surfer-paradis og er årligt vært for både danske og internationale surf-konkurrencer og det er målet at fastholde og udbygge denne position. 

Den sydlige nabo Vorupør har i de senere år oplevet en stor stigning i surfturisme samt som portal til National Thy. En af ideerne bag den kommende udviklingsplan er at se på de to byers profiler, og skabe to unikke men sammenhængende profiler for de to byer. 

Derudover skal arkitekterne og landskabsarkitekterne være med til at udvikle rammerne for nye overnatningsmuligheder i byerne, hvor der hver sommer strømmer tusindvis af turister til.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078