I begyndelsen af september kom det frem, at Brødrene A. & B. Andersen A/S var i akut pengenød og havde anmodet sine kreditorer om udsættelse af betalinger.
Ledelsen i entreprenørkoncernen har siden arbejdet på at finde en løsning, der kan sikre driften, og meget tyder på, at det nu lysner forude.
Ifølge Licitationen er Brødrene A. & B. Andersen nået til enighed med Sparbank, Tryg Garanti, Nordic Guarentee og Atradius om en fortsættelse af driften. Samtidig har en række af virksomhedens kreditorer angiveligt accepteret at udsætte betalinger i en periode på 10 måneder.
Licitationen oplyser, at direktør Michael Kousted i denne uge har orienteret medarbejderne om, at alle timelønnede nu får udbetalt den løn, de har til gode, og på flere byggepladser ventes arbejdet genoptaget allerede i denne uge.
Formand: Vi er i en kritisk fase
