23948sdkhjf

Lokale firmaer bag 120 nye boliger i Nørresundby

Erik Sørensen Byg A/S fra Aalborg har netop underskrevet kontrakt på køb af byggefelt B16 på Stigsborg Havnefront.

Ejendomsselskabet vil opføre et boligprojekt på 9.000 kvm fordelt på 120 udlejningslejligheder beliggende ud mod Aalborgs nye store rekreative område Stigsparken.

- Aalborg rummer flere byudviklingsområder, og her er Stigsborg Havnefront aktuelt det mest spændende – både fordi der gives mulighed for, at private investorer som os kan erhverve sig byggegrunde og realisere de byggerier, vi selv tror mest på, samt på grund af den omfattende helhedsplan for området og de offentlige investeringer i bl.a. en ny folkeskole, siger direktør Ole Skovrider fra Erik Sørensen Byg i en pressemeddelelse.

Entreprenør på projektet bliver A. Enggaard, oplyser sekretariatschef Annette Rosenbæk fra udviklingsselskabet Stigsborg P/S overfor Buidling Supply.

Parterne forventer, at byggeriet stå færdigt og klar til indflytning i 2022.

Interessen er større end forventet
Interessen for at bebygge det 54 hektar store Stigsborgområde i Aalborg er stor. Både PFA Ejendomme, Lærernes Pension, Nørresundby Boligselskab, EcoVillage, Aalborg Kommune m.fl. er i fuld gang med at projektere byggerier, der skal stå færdige inden for de kommende år.  

Læs mere: Stigsborg har solgt tæt ved halvdelen af byggefelterne - se listen her

Med salget af byggefelt B16 er knap halvdelen af etape 1 enten solgt eller reserveret. Første etape, der kaldes ”Parkkvarteret”, ligger centralt i byudviklingsområdet øst og nord/øst for kommunens forvaltningsbygning og er så langt den største med op mod 200.000 etagemeter byggeretter. Denne etape rummer også en ny folkeskole, butikker, infrastruktur, bolig, erhverv m.v.:

- Interessen for at investere i Stigsborg-området er større end forventet, og foreløbig er salg og projektering en del foran tidsplanen. Vi er aktuelt i dialog med en række investorer – både private og institutionelle, og denne forholdsvis store interesse skyldes først og fremmest, at Stigsborg ses som en sikker investering, forklarer direktør Anton Hessellund fra byudviklingsselskabet Stigsborg P/S. 

Det er et eksempel på en bydel, hvor man fra starten har lagt en langsigtet og ambitiøs helhedsplan, og hvor der er en høj kvalitet i byggemodningen. Det er det, vi nu ser effekten af, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11