23948sdkhjf

NCC skal bygge 104 plejeboliger

I Gjesing nord for Esbjerg skal der opføres et nyt plejecenter med 104 boliger, Krebsehusene. NCC har vundet råhusentreprisen og skal bygge i samarbejde med Esbjerg Kommune, Rambøll og GPP Arkitekter med We Architecture som underrådgiver.

- I Råhus Vest i NCC er vi glade og stolte af at vinde råhusdelen på det nye plejecenter i Esbjerg i skarp konkurrence, siger produktionsdirektør Aage Ulrich Simonsen fra NCC, i en pressemeddelelse om projektet. 

NCC har underskrevet kontrakt på at stå for råhuset, og det betyder i dette tilfælde jord, kloak, elementleverance og montage, stål og smedarbejde samt murerarbejde og badekabiner. Samlet beløber kontrakten sig til knap 71 mio. kr. 

Krebsehusene kommer til at ligge i dejlige grønne områder et par kilometer fra havet og ikke langt fra Hjerting. 

I stuetagen på de fem etager høje bygninger bliver der service- og køkkenfunktion og cafe. Dertil bliver der blandt andet etableret sygeplejeklinik og fitness område. Fra første sal og op bliver der boliger, som får store vinduer og udsigt ud over hele området. 

- Vi ser frem til, at NCC i samarbejde med os, GPP Arkitekter og Rambøll nu begynder at bygge det nye, topmoderne plejehjem ved Krebsestien i Esbjerg, så vi også i fremtiden kan tilbyde tidssvarende plejeboliger til de borgere, der har behov for det, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, i pressemeddelelsen. 

- Det bliver et plejehjem, som i sin indretning kommer til at sætte helt nye standarder og med faciliteter, som kan bruges af både plejehjemsbeboere og borgere fra nærområdet, fortsætter han. 

Byggeriet påbegyndes i slutningen af februar i år og skal samlet være færdigt i juni 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219