23948sdkhjf

Farum Fjernvarme mangler lige det sidste: Varmepumpeleverandøren er fundet

Furesø Byråd har netop sagt ja til en kommunegaranti for et anlægslån til Farum Fjernvarme på et beløb på op til 135 mio. kr.

Om byggeriet

Placering: Nymøllevej 2b, 3540 Lynge

Budget: 110-120 mio.

Tidsplan: Kan stå klar ved udgangen af 2020.

Kapacitet: ca. 15 MW-varme

Ingeniør: PlanEnergi

Arkitekt: Arkikon

Bygherre: Farum Fjernvarme

Lånet er nødvendigt for at Farum Fjernvarme kan få etableret et 15 MW varmepumpeanlæg i Farremosen i Allerød Kommune. Anlægget vil forsyne husstande i Farum Fjernvarmes eget forsyningsområde med varme.

Med kommunegarantien i hånden mangler Farum Fjernvarme ikke ret meget, før der kan meldes klar-parat-byggestart.

Projektet er godkendt i kommunen og parallelt med myndighedsbehandlingen har hele projektet været sendt i udbud. Totalentreprenøren er fundet.

Byggetilladelsen er det eneste der mangler.

- Vi har søgt om de nødvendige tilladelser, og har fået at vide at godkendelse vil blive givet umiddelbart efter, det er forelagt Allerød Kommunes Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget på et møde den 4. marts, skriver administrerende direktør i Farum Fjernvarme Nighat Kamal  i en mail.

Hun håber at selskabet umiddelbart derefter kan stikke spaden i jorden, skriver hun i samme mail. 

Anlægget i Farremosen ventes at være i drift ultimo 2020.

Totalentreprise
Hele projektet, omfattende en eldrevet varmepumpe på 15 MW, der skal varetage fjernvarmeproduktionen som en 'stand-alone'-grundlast produktionsenhed, har altså været sendt i udbud.

Nighat Kamal skriver i en mail at der er indgået en totalentreprise-kontrakt med et konsortium bestående af Victor A/S og IESenergy.

Konstellationenn Victor og IESenergy er ikke ny.  

- Vi er i samarbejde med IESenergy på otte ud af vores hidtil ni varmepumpekontrakter og vores samarbejde foregår sådan, at IES står for salg, markedsføring og kontraktforhandling af varmepumperne. Victor A/S står for tilbudsgivningen, samt projektledelse, produktion, installation osv., oplyser Victor DST.

Parterne er blandt andet i gang med at levere til Svendborg Fjernvarme og Skagen Fjernvarme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14