23948sdkhjf

Efter års stilstand – nu kommer der 250 nye huse på stor Helsinge-grund

Hundelufterne i det sydligste Helsinge fik sig en overraskelse mandag morgen. Efter at områdets veje i årevis har ligget øde hen, blev der fra morgenstunden arbejdet og monteret byggeskilte – det synlige bevis på det kommende boligområde: Ammendrup Park. 

Det er Stensdal Group, som har overtaget den 200.000 kvm grund i et bakket område med fredede diger og udsigt over landskabet og nu vil udvikle et boligområde med rækkehuse og villaer. Det skriver udvikleren i en pressemeddelelse. 

Det er ellers mere end 10 år siden, at der blev anlagt kloakerede veje på den store grund. Projektet har stået stille, fordi selskabet bag gik konkurs, men nu har Stensdal Group så overtaget grunden. 

Det første bliver, ifølge teknisk projektdirektør i Stensdal Group, Peter Weyhe, at undersøge de behov for boliger, som kommende beboere har. 

– Vi starter selvfølgelig med at rydde, så her kan klargøres til byggeri. Men vi går også i gang med at undersøge hvilke boligformer, der vil være mest attraktive til kvarteret, siger Peter Weyhe i pressemeddelelsen.  

– Vi planlægger at opføre cirka 150 rækkehuse, såvel ejerboliger og til udlejning, ligesom der udstykkes cirka 100 grunde til opførelse af individuelle villaer, tilføjer han. 

Planen er første spadestik i området nu til sommer med forventet indflytning i de første boliger i slutningen af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109