23948sdkhjf

Nye ansigter i Himmerland

Himmerland Boligforening har ansat Margrethe Hjort som beboerkonsulent og Anton Jensen som projektleder.
Himmerland er med i en masse projekter, og ikke bare foreningens egne renoveringer og nybyggerier.

Med mange boliger i fortrinsvis Aalborg Øst og Svenstrup, er boligforeningen engageret i at deltage i løsninger og muligheder for at gøre sin afdelinger til endnu bedre steder at bo.

Det engagement er blevet endnu tydeligere med ansættelsen af to nye medarbejdere ude i marken, Margrethe Hjort og Anton Jensen.

Pr. 1. oktober 2011 blev Margrethe Hjort ansat som beboerkonsulent. Hun er uddannet socialrådgiver og kender derfor de mange regler på området. Hendes daglige arbejdsplads er Kildeparken. Ansættelsen er del af et pilotprojekt mellem Social- og Integrationsministeriet og Aalborg Kommune.

Indsats for unge
I den anden ende af Aalborg, nærmere bestemt afdelingerne i Svenstrup, er Anton Jensen blevet ansat som projektleder pr. 1. juni 2011.

Han har i mere end 25 år været tilknyttet den kommunale indsats for børn og unge i Svenstrup. Hans nye rolle bliver opsøgende og igangsættende. Et af de første tiltag er en gruppe for unge mødre, som starter op i løbet af en måneds tid.

Samtidig skal Anton Jensen i samarbejde mod Himmerlands administration og Aalborg Kommune være med til at gennemføre den boligsociale helhedsplan frem til 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094