23948sdkhjf

FRI skifter ud i bestyrelsen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) siger farvel til tre bestyrelsesmedlemmer og goddag til fire nye, mens der er genvalg til formand Ib Enevoldsen.

Det ligger fast efter foreningens generalforsamling torsdag.

De fire nye medlemmer af bestyrelsen er Christian Listov-Saabye (adm. direktør i MOE A/S), Eva Rindom (adm. direktør i ATKINS Danmark A/S), John Andresen (adm. direktør i Ingeniør’ne A/S) og Henrik Juul Sørensen (adm. direktør i EKJ Rådgivende Ingeniører A/S).

Fire stærke profiler

- Samfundet og den rådgivende ingeniørbranche står over for store udfordringer og forandringer, når omstillingen til et grønt og bæredygtigt samfund skal sikres. Det kræver engagement, visioner og viden – både på samfundsniveau og i den rådgivende ingeniørbranche. Derfor er jeg glad for, at vi får fire stærke profiler med på holdet, der kan bidrage til at sætte retning for, hvordan vores branche kan bidrage til den grønne og bæredygtige samfundsudvikling, siger Ib Enevoldsen, der altså kan se frem til at stå i spidsen for den ny bestyrelse som formand i endnu et år.

På generalforsamlingen sagde FRI samtidig farvel til Lars Bentzen, NTU International, Jacob Larsen, Orbicon|WSP og Alex Fraenkel, MOE A/S, der alle takker af efter fire år i FRI’s bestyrelse.

 Den fortsættende bestyrelse hos FRI består derfor – foruden formand Ib Enevoldsen og de fire nyvalgte medlemmer – af Søren Adamsen fra COWI A/S, Lotte Stokvad fra Stokvad A/S, Mads Jensen Møller fra Nordiq Group A/S, Tom Heron fra NIRAS A/S, Christian Leif Hansen fra Sedgwick Leif Hansen A/S samt Lars Bendix Christensen fra Wissenberg A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096