23948sdkhjf

Ribe Seminarium bliver til seminarieHuset

Den fremtidige anvendelse af Ribe Seminariums bygninger er ved at være på plads. Det nye bygningskompleks har fået betegnelsen seminarieHuset.
De gamle seminariebygninger i Ribe får nye udfoldelsesmuligheder, og der bliver plads til samarbejde og ideudveksling på tværs af kultur, sport, ungdoms- og foreningsliv.

Under navnet seminarieHuset kommer bygningerne til at huse bibliotek, byhistorisk arkiv, ungdomsskole samt fritids- og ungdomsklub, musikskole, privatskole, foreninger, fælles kommunale arealer og delte arealer mellem kommunen og privatskolen.

De nærmere detaljer omkring indflytningen, som kommer til at ske i 2012, tager en styregruppe sig af. Når de forskellige institutioner er flyttet ind i seminarieHuset sælges de gamle bygninger, herunder Bispegade Skole og biblioetket på Giørtz Plads.

Forligspartierne i byrådet har vedtaget driftsmidlerne, der træder i kraft 1. januar 2012. Fritids- og ungdomsklubben får bevilget 2 mio. kr. årligt samt 1,1 mio. kr. som et engangsbeløb til inventar. Til indretning af byhistorisk arkiv, kulturskolen og biblioteket er tidligere afsat 5,549 mio. kr.

Der vil løbende blive orienteret om fremdriften i forbindelse med etableringen af seminarieHuset.

Den nye anvendelse af Ribe Seminarium er vedtaget i Esbjerg Kommunes byråd med opbakning fra alle partier undtagen Dansk Folkeparti.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14