23948sdkhjf

2020 står i coronaens tegn hos CG Jensen

Omsætningen hos CG Jensen faldt i 2019 til 1.455 mio. kr. fra 1.641 mio. kr. året før. Samtidig dykkede resultatet før skat til 65,5 mio. kr. fra 100,3 mio. kr. i 2018, fremgår det af årsrapporten fra den Glostrup-baserede entreprenør.

Faldet var ifølge årsberetningen forventeligt i forhold til rekordomsætningen i 2018. Desuden er omsætningsnedgangen i 2019 præget af det offentlige anlægsstop, som har medført væsentlig mindre tilgang af nye ordrer inden for anlægssegmentet, oplyser virksomheden.

Trods faldet betegner ledelsen 2019 som et godkendt år og har nu rettet fokus mod at håndtere den midlertidige corona-situation.

- Det ligger os meget på sinde at holde hjulene i gang i Danmark og i CG Jensen, hvor vi beskæftiger godt 600 medarbejdere. Vi følger situationen tæt og justerer løbende vores tiltag, så vi sikrer, at CG Jensen holder skruen i vandet og med kursen ret forud, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen i en pressemeddelelse om de seneste ugers udvikling.

Han til føjer, at CG Jensens ordrebog er rekordstor, men at de mørke skyer over verdensøkonomien gør selv den nærmeste fremtid svær at spå om.

I CG Jensen vil man dog gå langt for at beholde sine erfarne medarbejdere, der blandt andet udgør en af Danmarks største egenproduktioner samt to byggeridivisioner.

- Det betyder utrolig meget for os at kunne fastholde vores dygtige medarbejdere. Udover at de besidder mange års erfaring og ekspertise, der tilsammen udgør en bred, tværfaglig pallette af kompetencer, så bidrager de alle til vores særlige CG Jensen hold-ånd. Det er en unik og værdifuld ressource, som vi gerne vil kunne rulle ud for bygherren til en enhver tid – også efter en eventuel midlertidig opbremsning, siger Michael S. Larsen.

CG Jensen A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 1.455 1.641
Resultat af primær drift 59,5 102,6
Resultat før skat 65,5 100,3
Årets resultat 51,0 78,2
Balancesum 604,8 623,4
Egenkapital 253,1 252,1
Antal ansatte 551 583
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109