23948sdkhjf

IT og energiteknologi integreres i fredet rådhus

Realdania Byg erhverver Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus. Bygningen skal restaureres og være et eksempel på, hvordan IT og energioptimering kan integreres i en fredet ejendom.
Energioptimering, IT og innovation. Ikke begreber man normalt vil forbinde med et fredet rådhus fra 1838.

Men det er netop elementer i det kommende projekt for råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, som Realdania Byg netop har erhvervet. De arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i huset skal bevares samtidigt med, at huset skal gøres til idé- og inspirationscenter for borgere og erhvervsliv.

- Historiske huse som Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus er en del af vores fælles kulturarv, som det er vigtigt at bevare. Vi ser frem til at give huset et løft, der fremtidssikrer det med energitiltag og højteknologiske løsninger, der kan være til glæde for borgere og erhvervsdrivende, siger adm. direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld.

Huset med den prominente placering på byens torv skal restaureres således, at energiforbruget i ejendommen reduceres mest muligt, og skal fungere som inspiration for alle, der ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed eller hus.

Den fremtidige lejer af huset, Stevns Kommune, vil benytte råd-, ting- og arresthuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter for eksempelvis kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer.

Det er statens ejendomsselskab Freja, der sælger råd-, ting- og arresthuset til Realdania Byg, der nu vil restaurere ejendommen. Omkring årsskiftet 2013/14 forventer Stevns Kommune – i samarbejde med Villa Watt og SEAS-NVE – at slå dørene op til de første aktiviteter i ejendommen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095