23948sdkhjf

To ud af tre byggepriser til Bascon

Rådgivningsfirmaet Bascon kunne tidligere på måneden tage fra Aalborg og hjem til Aarhus med to ud af tre priser uddelt til smukke og gennemtænkte byggeprojekter i Aalborg og omegn.
Bag kåringen af de udvalgte byggerier står ’Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg’, der havde rosende ord til både det nye domicilbyggeri for shippingkoncernen Wrist Group og den omfattende renovering af boligbyggeriet Skelagergårdene.

To byggerier, hvor Bascon har deltaget med kompetencer i form af ingeniørprojektering og landskabsarkitektur.

Bascons landskabsarkitektoniske kompetencer er kommet til udtryk i den omfattende renovering af både bebyggelsen og udearealerne af det almene boligbyggeri Skelagergårdene i Aalborg-forstaden Hasseris. Bag projektet står bygherren Hasseris Boligselskab samt en rådgivergruppe bestående af Kærsgaard Andersen, Årstiderne Arkitekter og Bascons byplans- og landskabsarkitektafdeling metopos, der har projekteret en forvandling af områdets ude-arealer.

I boligområdet er skabt en række intime gårdhaver med forskellige temaer og aktivitetsmuligheder, der spænder over grillpladser, småbørnslegepladser og frugthaver. Efter renoveringen har Hasseris Boligselskab oplevet en øget søgning på de i alt 450 lejligheder, hvilket også har været med til at ændre beboersammensætningen.

Domicilbyggeri på pæle
Domicilbyggeriet for Wrist Group er præmieret for det flotte slutresultat, hvor 6.200 m² administration og mere end 11.000 m² lager og serviceareal er opført på en strandgrund helt ned til Limfjorden i Nørresundby. Bag projektet står Wrist Group og C.W. Obel Ejendomme som henholdsvis lejer og bygherre samt en rådgivergruppe bestående af Arkitema som totalrådgiver med Bascon som ingeniørrådgiver.

For Bascon har det været vigtig at bidrage til at udvikle æstetiske, tekniske og økonomisk robuste helhedsløsninger. For eksempel er der opnået et harmonisk arkitektonisk helhedsudtryk ved at integrere ventilationsaggregaterne i bygningerne, så Wrist Group undgår skæmmende ventilationshuse på taget. Som en del af ingeniørprojektering har Bascon desuden sørget for, at regnvand ledes direkte ud i Limfjorden, så kloaknettet ikke overbelastes i tilfælde af voldsomme regnskyl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094