23948sdkhjf

Aarhus-arkitekter vinder skoleprojekt til 70 millioner

GPP Arkitekter har i samarbejde med Nerd Architects og Orbicon vundet totalrådgivningsopgaven om Skals Skole og Børnehus for Viborg Kommune, oplyser arkitektfirmaerne. 

Opgaven består dels i en om- og tilbygning af en 2-sporet skole i Skals, dels i opførelsen af en ny integreret daginstitution. Skole og institution skal forenes på skolens område og bliver til ét samlet Børnehus. 

Samlet har projektet ifølge udbudsmaterialet en økonomisk ramme for håndværkeudgifterne eksklusive moms på cirka 65-70 mio. kr. 

Fælles ramme for børn og by
I processen er der fokus på bevægelse, bæredygtighed, udeliv og sundhed, hvor der blandt andet skal skabes et helt nyt fælles madområde, hvor alle børn og elever spiser sammen hver dag. 

Ved at samle bygningerne, får både skole og daginstitution stor glæde af at dele de mange faciliteter som blandt andet bevægelsessale, værkstedslokaler og fælles samlingsrum. 

Børnehuset skal således være et særligt sted, som danner de fysiske rammer omkring sociale, kulturelle og faglige arrangementer, og bidrager til nye oplevelser og fællesskaber for både børn og voksne i Skals by.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125