23948sdkhjf

Støtte rykker museumsudbygning nærmere

Frederikshavn byråd har valgt at støtte Skagen Museums planlagte udvidelse med 5 millioner. Dermed åbnes op for videre fondssøgning til projektet, der ventes at koste 70 millioner.
En kærkommen udbygning og renovering af Skagen Museum er rykket et stort skridt nærmere.

Byrådet i Frederikshavn har godkendt en ansøgning fra Skagen Museum om 5 mio. kr. til den ønskede udvidelse. Museet kan nu fortsætte det videre arbejde med at skaffe midler til byggeriet.

- Der har ligget en stor opgave i, at få de ønskede kvadratmeter og funktioner til både at spille sammen med den eksisterende Plesner bygning, og samtidig udnytte de grundarealer der kan stilles til rådighed på bedste vis. Men det mener jeg er lykkedes på fineste vis og i respekt for Plesners eksisterende bygning, for byen og omgivelserne, og tilbygningen udstråler samtidig selvstændig, moderne æstetik i formsprog, placering, materialevalg og indretning, siger Skagens Museums direktør, Lisette Vind Ebbesen, til Skagen Avis.

Forslaget til udvidelsen af museet er udarbejdet i samarbejde mellem COWI, arkitekter fra Friis og Moltke og Skagen Museum. I arbejdet har arkitekterne søgt at nyfortolke museets eksisterende bygninger for dermed at relatere udvidelse til de eksisterende rammer samt bringe museet frem i tiden.

Renoverings- og udbygningsplanen vil øge museumsarealet fra 2.291 m² til 3.666 m². I dag fremvises kun en tiendedel af museets værker, og der er problemer med at finde plads til de resterende 90 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109