23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter opkøb: Bytømreren sætter nye mål

Den østjyske entreprenør- og servicevirksomhed Bytømreren gør klar til at håndtere større erhvervskunder fra afdelingen i Horsens. 

Servicedelen får en spand kul med ansættelsen af Christian Frederiksen som ny serviceleder. 

– Christian er ansat for at opbygge serviceaftaler og relationer til erhverv i Horsens og omegn, forklarer adm. direktør i Bytømreren, Simon Jæger, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

– I Aarhus driver vi en tømrerforretning med meget fokus på erhvervsdelen, især service. Den del vil vi gerne tage med til Horsens i større omgang, end vi tidligere har gjort, uddyber han.  

Klar på målet
Bytømreren etablerede sig i Horsens i 2017 og styrkede sidste år sin position i byen med købet af aktiemajoriteten i tømrer- og snedkerfirmaet AJ Byggeservice. Med omkring 30 ansatte kan Horsens-afdelingen – ligesom hovedkontoret i Aarhus – tage hånd om både service-, forsikring- og entrepriseopgaver. 

Omsætningsmål for servicedelen og afdelingen i Horsens er Simon Jæger med egne ord ”ked af at slynge ud”, men er klar på, hvad firmaet skal være: 

– Vi har et mål om at være erhvervsvirksomhedernes foretrukne samarbejdspartner i Horsens.

Skal udnytte sit netværk og udbygge firmaets
Christian Frederiksen har mange års erfaring indenfor byggebranchen, som han nu skal bringe i spild for at få kundeporteføljen til at vokse og varetage de større erhvervskunder i Horsens. 

– Jeg har fulgt Bytømreren på sidelinjen igennem årene, og virksomheden seneste indtog i Horsens. Det er en virksomhed, som har gennemgået en imponerende vækst, og jeg er begejstret over, at jeg nu også er en del af teamet, siger Christian Frederiksen.  

Daglig leder i Bytømrerens Horsens-afdelingen er fortsat Jens Arne Pedersen, den tidligere hovedaktionær i AJ Byggeservice. 

Stærkt samarbejde blandt veletablerede virksomheder
Bytømreren har i dag 180 medarbejdere fordelt over tre forretningsområder og på tre lokationer; Aarhus, Odder og Horsens. 

AJ Byggeservice i Horsens har mange års erfaring indenfor snedker- og tømrerarbejde, hvor de løser nybygnings- og tilbygningsopgaver samt service- og vedligeholdelsesopgaver for boligforeninger og erhverv i Horsens-området.   

Kort tid efter Bytømrerens opkøb af aktiemajoriteten sidste år, flyttede firmaet sin forsikring-afdeling ind på Vangevej i Horsens, hvor AJ Byggeservice har haft kontor og snedkerværksted i mange år. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156