23948sdkhjf

Jorton samler den syddanske ledelse

Entreprenørfirmaet gennemfører en reorganisering. Aarhus-afdelingen får nye leder, mens ledelsen af afdelingerne i Aabenraa og Kolding samles under én person.
Jorton har netop samlet afdelingerne i Aabenraa og Kolding under samme ledelse.

- Vi samler erfaringerne og ressourcerne fra to stærke teams, og på den måde bliver vi en smidigere og mere kompetent operatør, forklarer Jortons afdelingsleder i Aabenraa og Kolding Lars Peter Jensen.

Lars Peter Jensen oplyser til Building Supply, at sammenlægningen ikke får konsekvenser for de to afdelinger.

Dog står medarbejderne i hhv. Kolding og Aabenraa til rådighed i begge afdelinger, hvilket giver muligheder når der bydes på opgaver.

Ny leder i Aarhus
Ændringen i Syddanmark er del af en organisatorisk ændring, som betyder, at den tidligere afdelingsleder i Kolding, Kurt Hansen, netop er tiltrådt stillingen som afdelingsleder i Aarhus. Her bliver hans opgave at byde ind på den vækst, som karakteriserer byggeriet i byen i øjeblikket.

- Jeg ser meget frem til at lære nye ansigter at kende og indgå gode, kvalitetsskabende samarbejder i Aarhus, siger Jortons afdelingsleder i Aarhus Kurt Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127