23948sdkhjf

Jorton vinder ny daginstitution - opføres efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse

I 2024 får 130 nordjyske børn glæde af en ny daginstitution ved Seminarieskolen i Aalborg.

Jorton har nu som totalentreprenør underskrevet kontrakt med bygherren, Aalborg Kommune, sammen med et hold af samarbejdspartnere: Krogh Madsen Arkitekter, Brix og Kamp og Green Sustainable Landscape. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Daginstitutionen er til 40 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn og opføres delvist i en eksisterende bygning og som en tilbygning til Seminarieskolen.

Den nye bygning placeres, så der skabes et tydeligt ankomstområde og et skærmet legepladsareal, som bliver opdelt for henholdsvis vuggestue og børnehave. Facaden på den nye bygning, der udføres i klassiske røde mursten, der ligger i tråd med Seminarieskolens udtryk.

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse

Der er også lagt vægt på at byggeriet skal holde sig indenfor rammerne af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Dermed har man søgt at sænke energi- og materialeforbruget.

Materialevalget er også rodfæstet i et ønske om robusthed, vejrbestandighed og minimal vedligeholdelse. Derfor opføres klimaskærmen i en blanding af mursten og træ, hvor de mest beskyttede bygningsdele samt de indvendige vægge er udført i træ, mens de mere udsatte bygningsdele udføres i mursten.

Ved projekteringens opstart, vil der som noget af det første blive udarbejdet sammenlignende livscyklusvurderinger til verificering af udvalgte bygningsdele, så belastningen herfra kan vurderes op imod øvrige løsninger. Der indsamles informationer om samtlige miljørisici relateret til byggevarer, for at sikre at de anvendte byggematerialer lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.

Projektet tilgodeser også FN’s verdensmål 13, klimaindsats. Blandt andet ved livscyklusvurdering og fokus på energiforbrug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.625