23948sdkhjf

Rambølls koncernchef kåret til årets europæiske topchef

Koncernchef Flemming Bligaard Pedersen fra Rambøll er blevet kåret til årets europæiske topchef af den britiske brancheforening for rådgivende ingeniører.
Den britiske brancheforening for rådgivende ingeniører, ACE (the British Association of Consulting Engineers), har valgt Flemming Bligaard Pedersen til årets europæiske CEO. Flemming Bligaard Pedersen vandt foran 19 nominerede kandidater fra 13 forskellige lande.

Den prestigefyldte pris tildeles innovative topchefer, som har udvist integritet og høj forretningsetik i branchen og samfundet.

Dommerkomiteen har desuden valgt Flemming Bligaard Pedersen på grund af hans lederskab og evne til at levere gode økonomiske resultater.

Topchef i mere end 20 år
Flemming Bligaard Pedersen er uddannet civilingeniør med en ph.d. i bærende konstruktioner. Han startede sin karriere i Rambøll i 1976 og blev medlem af direktionen i 1983. Siden 1992 har han været administrerende direktør og koncernchef.

Mens han har været koncernchef er rådgivervirksomheden vokset fra cirka 800 medarbejdere til næsten 10.000 medarbejdere på kontorer i mere end 20 lande og med projekter over hele verden.

Flemming Bligaard Pedersen har ledet mange store projekter og initiativer og har blandt andet været med til at sætte emner som internationalisering, ansvarlighed og bæredygtig byudvikling på dagsordenen.

Værdier som grundlag for ekspansion
Børge Rambøll og de øvrige stiftere af rådgivervirksomheden har fra virksomhedens start haft en målsætning om at drive forretning med en etisk, ansvars- og samfundsbevist tilgang.

I sine næsten 40 år i virksomheden har Flemming Bligaard Pedersen søgt at leve op til disse målsætninger. Det har ikke mindst givet sig til udtryk i de årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser, hvor et rekordhøjt antal af medarbejderne både i og uden for Danmark har svaret og givet virksomheden en høj score på parametre som virksomhedens værdier og virksomheden som arbejdsplads.

Flemming Bligaard Pedersen modtager prisen i forbindelse med den årlige Europæiske CEO Konference, som foregår den 9. og 10. november i London.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103