23948sdkhjf

MT Højgaard afleverer 600 gennemrenoverede lejligheder

Efter knap fire års arbejde på Møllevangen i Vejle har MT Højgaard afleveret de sidste af 600 almene lejligheder til AAB Vejle. Alle lejligheder er gennemrenoveret og klar til at blive flyttet ind i, oplyser entreprenørselskabet i en pressemeddelelse. 

– Det har været en krævende opgave at gennemrenovere de 600 lejligheder. Undervejs har det vist sig at være mere omstændigt end først antaget. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi afleverer alle lejligheder til tiden og i rigtig god stand til fremtiden, siger David Hauge, projektchef i MT Højgaard, i pressemeddelelsen. 

I den forbindelse fremhæver entreprenørselskabet samarbejdet med eksterne underleverandører, der – ifølge MT Højgaard - har udvist stor fleksibilitet og samarbejdsvilje i forhold til at indarbejde projektændringer og tillægsarbejder. 

Alle blokke har fået nye facadepartier, og alle lejligheder har fået nye badeværelser, faldstammer, radiatorer og decentralt ventilationsanlæg. I enkelte blokke er lejligheder på 1. og 2. sal lagt sammen. Kviste er blevet udskiftet, 22 blokke har fået nyt tegltag, tagkonstruktioner er blevet udskiftet, og fem blokke er blevet omdannet til tilgængelighedsboliger med elevatorer, ny ruminddeling og tekniske installationer.  

Fokus på arbejdsmiljø har virket
Et forbedret indeklima betyder, at lejlighederne i dag er væsentligt sundere boliger, end de var før renoveringen. Og det er ikke kun beboernes sundhed, der har været et fokuspunkt i renoveringen. Projektholdet har nemlig været meget optaget af at skabe og bevare et sikkert arbejdsmiljø. 

– Med 120 mand i gang samtidig på ni byggepladser fordelt over 40 boligblokke har det været vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det har vi blandt andet gjort gennem daglige sikkerhedsrunderinger og øjeblikkelig handling på de ting, der så er blevet fundet på sikkerhedsrunderingerne. Det har været komplekst at styre arbejdsmiljø, adgangsveje, løftezoner og den slags, fortæller David Hauge.

Resultatet har været, at der to gange har været mere end 200 dage uden arbejdsulykker, og en enkelt gang over 300 dage. 

Møllevangen-bebyggelsen ligger centralt i Vejle, og den er opført i flere byggeafsnit i perioden mellem 1951 og 1958 og med løbende opdateringer, inden MT Højgaards renovering, der er foregået fra 2016 til 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126