23948sdkhjf

Vejdirektoratet søger dialog med markedet

Forud for anlæggelsen af Nordhavnstunnelen i København skal anlægsentreprenører og andre aktører bidrage med viden til det kommende udbud

I de kommende år skal Vejdirektoratet bygge en 1,4 km lang tunnel i forlængelse af Nordhavnsvej-tunnelen på østsiden af Strandvænget på Østerbro, under Svanemøllehavnen og frem til Kattegatvejs forlængelse i Nordhavn.

Derudover skal Vejdirektoratet anlægge en midlertidige erstatningshavn i Færgehavn Nord og en vejomlægning i Nordhavn.

Byggeriet finder sted for Københavns Kommune. Og Vejdirektoratet forventer at sende opgaven med både tunnellen og den midlertidig erstatningshavn i udbud i 2021.

Nordhavnstunnel

Vejdirektoratet er bygherre på projektet. Efter anlæg bliver tunnelen overdraget til Københavns Kommune, og tunnelen bliver dermed en del af det kommunale vejnet.

Projektet finansieres af By & Havn I/S, der også står for den generelle byudvikling i Nordhavn, Københavns Kommune og det fremtidige selskab for Lynetteholmen.

Nordhavnstunnellen er budgetteret til at koste 3,4 mia. kroner og kan efter tidsplanen forventes taget i brug i slutningen af 2027.

Som forberedelse til udformningen af dette udbud vil Vejdirektoratet gerne have en nærmere dialog med markedet. Formålet med markedsdialogen er at inddrage markedets viden og erfaringer inden krav og løsninger fastsættes i udbuddet. Samtidig ønsker Vejdirektoratet også at få skabt interesse for projektet blandt de mulige bydende.

- Vi vil gerne konsultere markedet og have input til vores krav, så vi sikrer, at vi ikke stiller uhensigtsmæssige krav eller udelukker brugbare alternative løsninger på forhånd. Og vi vil naturligvis gerne sikre os økonomisk fordelagtige løsninger, siger Silas Nørager projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for projekt Nordhavnstunnel i en pressemeddelelse.

Derfor vil Vejdirektoratet invitere alle interesserede virksomheder og konsortier til markedsdialog om projektet og om udbudsprocessen.

- Vi er lige nu i fuld gang med projektering af projektet foruden alle de forberedende opgaver såsom opmåling og forundersøgelser. Vi lægger stor vægt på at tage hensyn til de bådejere, der er i havnen, og til naboerne i området. Og som det ser ud nu, opdeler vi projektet i to etaper: anlæg af en erstatningshavn, så omkring 600 både, der nu ligger i Svanemøllehavnen, kan flyttes og dermed give plads til anlæg af tunnelen, som bliver anden etape af projektet," siger Silas Nørager.
brahe

Se invitationen til markedsdialog:
Construction of Nordhavnstunnel. Market Dialogue — RFI

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.188