23948sdkhjf

Taget med integrerede solceller

Med SolarRoof lancerer Lindab det energieffektive og bæredygtige kliktag med integrerede solceller, der forsyner bygningen med grøn strøm. Taget er nomineret til Byggeriets Energipris 2020.

I mange år har det været en stor udfordring at lave et energieffektivt tag med solceller, der samtidig lever op til arkitekternes og ikke mindst boligejernes æstetiske krav
til byggeriet.

Mange boligejere og arkitekter går en stor bue udenom de traditionelle solceller, som eftermonteres på taget, fordi udtrykket ikke kan integreres, som en del af bygningen.

Med SolarRoof har Lindab videreudviklet deres velkendte klikståltag og skabt et bud på fremtidens grønne tage.

”Vi har integreret solcellerne i taget, så de ikke er synlige. Da stålet udvider sig i varmen, kan vi ikke bruge solceller i en glasplade. I stedet har vi limet solcellerne fast på taget i en gummifolie og samlet alle ledninger i tagrygningen, så solcellerne bliver en naturlig del af tagets arkitektoniske udtryk,” siger Lene Agger, der er udviklingsingeniør i Lindab.

Materialevalget til taget har i øvrigt den fordel, at man kan gå på det, modsat solceller i glas.

Stort potentiale i solceller

Miljømæssigt er der et stort potentiale i at bruge solceller, som en del af den grønne omstilling og dermed reducere CO2-udledningen. I dag bliver kun 15 % af det samlede elforbrug dækket i de solrigeste timer.

SolarRoof er ikke blot en bæredygtig og grøn løsning for byggeriet, men Lindab har også tænkt bæredygtigheden ind for de håndværkere, som skal montere taget.

”Det er helt naturligt for os at tænke bæredygtighed ind i hele værdikæden. Derfor leverer vi taget i de præcise mål til håndværkerne. Hvis der alligevel er restmaterialer til overs fra byggeriet, bliver de genanvendt i nye produkter,” forklarer Lene Agger.

Solcellerne er produceret i Europa, og stålet til kliktaget er produceret i Sverige. Kliktaget er produceret i enten Danmark eller Sverige.

SolarRoof er Good Thinking

Lindab vil gerne bidrage til Good Thinking, som går ud på at udvikle smartere og mere bæredygtige produkter, der på én gang gavner kunderne, og gør verden grønnere.

”Med SolarRoof kan kunderne være med til at producere el, og i et globalt perspektiv kan solcelletaget være med til at reducere klodens samlede CO2-udledning,” siger
Lene Agger, der krydser fingre for, at SolarRoof går hele vejen og vinder Byggeriets Energipris.

Lindab er en international koncern, som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.
www.lindab.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078