23948sdkhjf

Særligt rejsegilde på 7.500 m² sundheds-byggeri

Der er afholdt et særligt rejsegilde på et nyt Sundheds- og Kvartershus i Aalborg Øst. Sundhedshus-delen var i fokus på det ekstra rejsegilde.
Himmerland Boligforening, Region Nordjylland og Aalborg Kommune afholdt den 18. november et særligt rejsegilde i Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst. På dagen var der fokus på de indholdsmæssige rammer for sundhedshus-delen.

Huset kommer til at rumme 7.500 m² med motionscenter, apotek, læger og speciallæger til regionale og kommunale sundhedsfunktioner.

Rejsegildet er en opfølgning på et visions- og udviklingsmøde, som blev holdt i 2009. Visionerne er, at der i Sundheds- og Kvartershus skal etableres noget nyt og specielt med plads til nytænkning i behandling og forebyggelse. Første spadestik på Sundheds- og Kvartershuset blev taget i juli , og det skal efter planen stå færdigt i juni 2012.

Særlige hensyn til almen praksis
Fordi de praktiserende læger spiller en vigtig rolle i det kommende Sundheds- & Kvartershus, er der blevet taget særlige forholdsregler for at afsætte og indrette en del af huset, særligt til brug for almen praksis.

Der vil f.eks. være mulighed for almen praksis for at søge sparring og vidensudveksling med bl.a. Kvalitetsenheden for almen praksis: Nord-KAP, Lægemiddelenheden, Forskningsenheden for blot at nævne nogle få. Dertil kommer andre ydere som f.eks. speciallæger og de øvrige kommunale og regionale funktioner, der ligeledes placeres i huset.

Det nye Sundheds- og Kvartershus ligger i et område, som er i kraftig udvikling. F.eks. rummer Himmerland Boligforenings Kildeparken2020 plan udvikling til gavn og glæde for områdets mange borgere. Dertil kommer, at der indenfor en radius på 2 km uddannes læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Og i 2020 åbnes det ny Aalborg Universitetshospital.

Byggeriet er tegnet af C.F. Møller og skal opføres af A. Enggaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126