23948sdkhjf

Kjellerup VVS tilbage på førkrise-niveau

Efter to år med underskud er der igen fremskridt at spore hos Kjellerup VVS. Flere samarbejdspartnere har været en succes.
Kjellerup VVS blev som så mange andre firmaer ramt, da krisen greb fat i byggebranchen i 2008.

Nedturen blev forstærket af, at et andet lokalt firma, der var et tæt samarbejde med, gik konkurs. Kjellerup VVS' bruttoresultat faldt således fra 11,5 mio. kr. i 2007/2008 til 8,1 mio. kr. året efter, ligesom firmaet gik fra et overskud på 1,9 mio. kr. til et underskud på -2,8 mio. kr. Konsekvensen var blandt andet, at antallet af ansatte måtte halveres fra 20 til 10.

Krisen skulle dog vise sig at være held i uheld for vvs-firmaet.

Flere samarbejdspartnere
Situationen tvang firmaets ledelse til at gå nye veje. Det indebar blandt andet et langt, sejt træk med at udbygge netværket omkring firmaet.

- Vi besluttede os for ikke alene at satse alt på ét byggeselskab, men på en bred pallet af samarbejdspartnere, siger medstifter af Kjellerup VVS, Claus Egeholm, til Midtjyllands Avis.

Resultatet er, at vvs-firmaet i dag er underleverandør for blandt andet MT Højgaard, NCC, Dansk Boligbyg, Steen Fløjgaard samt Buus Totalbyg i Bjerringbro.

Overskud for første gang i tre år
Fremgangen kan nu ses i Kjellerup VVS Service A/S regnskab for 2010/2011, hvor der igen er fremgang.

Hvor der i 2008/2009 og 2009/2010 var et samlet underskud på over 3 mio. kr. havde firmet i 2010/2011 et plus på 377.000 kr. Ligeledes var bruttoresultatet øget med over en million og var på 8,75 mio. kr.

Store planer
Den genfundne fremgang betyder, at Kjellerup VVS i dag har en omsætning omkring de 20 mio. kr., og ordrebogen er allerede nu fyldt op et godt stykke ud i fremtiden.

Fremgangen betyder, at det snart er tid at ansætte en ny projektleder, der kan bevare overblikket over de mange projekter. For at sikre de bedste rammer vil man også snart i gang med at bygge ny administrationsbygning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109