23948sdkhjf

Gør din kunde til din sælger

Med slagordet ”Gør din kunde til din sælger” sætter Videncenter for energibesparelser i bygninger fokus på den gode kundeservice fra håndværkere og installatører.
Hvad betyder god service for dig?

Det har Videncenter for energibesparelser i bygninger spurgt en gruppe boligejere og fagfolk om for at stille skarpt på betydningen af kundeservice i håndværker- og installatørbranchen.

Tillid og den gode kundeoplevelse helt afgørende
Svarene kan læses i en ny pjece, der er tænkt som inspiration til de håndværkere, som gerne vil efterlade deres kunder med den bedste oplevelse.

Men hvad har den gode kundeservice med energibesparelser at gøre? Centerleder Vagn Holk for Videncenter for energibesparelser i bygninger siger:

- Når håndværkeren vejleder om et byggeprojekt har han den perfekte mulighed for at præsentere kunderne for fordelene ved at tænke energioptimering med ind i en renovering. For at kunne komme i dialog om energitiltag er tillid og den gode kundeoplevelse helt afgørende. Derfor sætter vi fokus på, hvad god vejledning og andre aspekter af god kundeservice handler om, siger Vagn Holk.

Nye komponenter og installationer kræver en forklaring
De råd, som kan findes i pjecen, handler bl.a. om tidsstyring, kommunikation med kunden, og om man i afleveringsforretningen husker at sætte kunden grundigt ind i brug og vedligeholdelse af deres renoverede bygning eller nye installationer.

- Når man eksempelvis har tætnet en bygning er, der det vigtigt at tale om udluftning med kunden. Eller har man installeret en ny varmepumpe, så er det væsentligt at give kunden en forklaring på, hvordan den virker. Det er en naturlig del af arbejdet og kundeservicen at forklare, hvordan de nye ting fungerer. Og det betyder også, at kunden får fuldt udbytte af sine energiforbedringer,” siger Vagn Holk.

Pjecen er fyldt med konkrete råd om den gode kundekontakt, når man skal udforme et tilbud, udføre en opgave eller sende en faktura for sit arbejde. Den er relevant for alle medarbejdere med kundekontakt i håndværksvirksomheden – fra mesteren, der udarbejder tilbuddet, til svendene, som udfører det.

Rådene er udformet på baggrund af en række interviews med boligejere og erfarne håndværkere om deres erfaringer med kundeservice i håndværkerbranchen. Pjecen kan downloades fra www.byggeriogenergi.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109