23948sdkhjf

Parter savner fælles plan for grusgrave

Behovet for råstoffer til byggeri stiger, og det kræver nye grusgrave, men borgere og kommuner siger nej. Flere parter efterlyser en national strategi

Danmark bygger, og derfor bliver der de kommende år brug for flere råstoffer.

Frem mod 2040 ventes behovet for sand og grus til byggeri at stige med over 50 procent. Det skriver Jyllands-Posten.

Grundet behovet skal der i regionernes råstofplaner, som udsendes i år, findes en række nye placeringer af grusgrave.

Men allerede nu er der mange protester.

Før høringsfristerne udløber, har Region Midtjylland fået over 75 regulære høringssvar med indsigelser og henvendelser fra langt over 150 borgere.

Læs også: Jagten på råstoffer til fremtidens byggeri giver konflikter i hele landet

Region Nordjylland har modtaget 36 høringssvar. Mange flere ventes efter sommerferien.

I andre regioner lyder protesterne også, inden deres planer er sendt ud.

Hos Danske Regioner kan Heino Knudsen (S), formand for udvalget for miljø og ressourcer og regionsrådsformand i Region Sjælland, godt forstå, at borgere er utrygge ved udsigten til nye grusgrave.

Men der er brug for råstofgravene. Derfor foreslår han, at regionerne sammen med staten laver en samlet plan for, hvor grusgravene skal placeres.

Læs også: Regioner: Giv erstatning til grusgrav-naboer

- Lokalpolitiske hensyn må ikke være afgørende, siger han til Jyllands-Posten.

Det samme efterlyser Jakob Kløve Keiding, chefkonsulent i Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer hos den uafhængige forsknings- og rådgivningsinstitution Geus.

- Man kunne langt bedre kombinere ressourcer til havs og til lands, hvis man udtænkte en national strategi.

- Det vil også gøre det nemmere at kortlægge, hvor de forskellige ressourcer findes, og hvor de skal bruges. Man kan også bedre koordinere, hvordan den fremtidige råstofindvinding kan foregå, siger han til Ritzau.

Læs også: Grusgravsfirma belønnet trods overskridelser af tilladelse

Man kunne også øge graden af genanvendelse. Det er dog relativt dyrt og ofte vanskeligt, pointerer han.

Fra flere kommuner lyder også et nej tak til nye grusgrave.

Region Sjælland udsender sin råstofplan til efteråret, men protester fra blandt andre Greves borgmester er begyndt at lyde.

Aarhus Kommune har sagt nej til en grusgrav i den yderste del af kommunen, der forventer 100.000 flere indbyggere i løbet af 20-30 år.

Læs også: NCC fremtidssikrer sig - åbner ny grusgrav

De ledige arealer skal bruges til nybyggeri, siger rådmand Bünyamin Simsek (V) fra Aarhus Kommune til Jyllands-Posten.

Det ønske anerkender Jørgen Nørby (V), formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland.

- Men fordi Aarhus er i vækst, fritager det ikke kommunen fra også at bidrage. Sådan spiller klaveret ikke. En stor by med et meget stort forbrug skal være med til at løfte den fælles byrde, siger han til Jyllands-Posten.

I oktober sidste år foreslog regionerne i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) at indføre en ordning, så naboer til grusgrave fremover bliver kompenseret for deres værditab.

Pengene skal komme fra dem, der tjener på grusgravene, lød det.

Miljøminister Lea Wermelin (S) oplyste dengang i et folketingssvar, at hun ville se på mulighederne for "at lette naboskabet til råstofgravene".

Danske Regioner mener, at potentialet for genanvendelse samt indvinding til havs bør udnyttes bedre.

Cirka 11 procent af råstoffer hentes fra indvinding på havet, mens hele 80 procent hentes fra råstofgrave på land. Fem procent bliver genbrugt, og resten importeres.

80 procent af råstoffer hentes på land

Konsulentfirmaet Niras har for Danmarks Regioner analyseret det fremtidige behov for grus og sand.

Forbruget af grus og sand ser således ud i 2016 og 2040 (tallene er i millioner kubikmeter):

- Region Nordjylland: 3,4 mio. / 4,6 mio.

- Region Midtjylland: 7,9 mio. / 11,8 mio.

- Region Syddanmark: 6,4 mio. / 9,6 mio.

- Region Sjælland: 4,4 mio. / 6,6 mio.

- Region Hovedstaden: 7,4 mio. / 11,4 mio.

80 procent af råstofforbruget hentes fra råstofgrave på land, mens 11 procent hentes fra indvinding på havet.

Fem procent hentes gennem genbrug, mens de resterende fire procent er nettoimport.

Kilder: Niras, Jyllands-Posten, DR

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125