23948sdkhjf

Udlejer låner ansatte: Bach Gruppen redder midtjyske job

Som for hovedparten af landets messeleverandører har coronakrisen været hård ved viborgensiske Expo Partner. Et utraditionelt samarbejde har imidlertid medvirket til at redde jobs hos den midtjyske messestandsproducent, der ikke har udskrevet en eneste faktura i fire måneder.  

Det skriver Viborg Folkeblad.

Løsningen på Expo Partners problem skulle findes hos entreprenørvirksomheden Bach Gruppen, i hvis kontorbygninger messestandsproducenten lejer sig ind. Her kan man nemlig drage nytte af de medarbejdere, der for tiden ikke har mange messestande at bruge kræfterne på, og ifølge Expo Partner-direktør Henrik Dalsgaard er det aftalen, at Bach Gruppen kan bruge medarbejderne, så længe Expo Partner ikke selv har arbejde til dem.

Arbejdet kommer i særdeleshed til at foregå på Peak 12 Hotel, hvor omkring halvdelen af Expo Partners medarbejdere vil være beskæftiget med indretningen af 120 hotelværelser, gangarealer og større rum. Trods krisen er messestandsproducenten lykkedes med at holde fast i samtlige ansatte, og Henrik Dalsgaard tror stadig ikke, at fyringer bliver aktuelt.

Det nemmeste ville være, at man skrev medarbejderne ud af lønningslisten for så at hive dem ind igen, når der blev brug for det. Men det er ikke en vej, vi ønsker at gå. Nu har vi haft 16 gode år med konstant vækst - selv under finanskrisen - og derfor skal vi som virksomhed også give noget den anden vej, når vi er presset. Det giver også glade og loyale medarbejdere på sigt, siger Henrik Dalsgaard til avisen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125