23948sdkhjf

”Den Blå Planet” tager form

Byggeriet af Danmarks nye akvarium på Amager er nu så langt, at der kan fejres rejsegilde.
Det er lidt over 14 måneder siden, at Tårnbys borgmester, Henrik Zimino, tog det første spadestik til ”Den Blå Planet”.

I den mellemliggende periode er råhuset blevet færdigt, stålkonstruktionen rejst og installeringen af akvarieteknik påbegyndt.

Byggeriet er dermed så langt, at Bygningsfonden Den Blå Planet kan indbyde til rejsegilde. Det sker fredag den 9. december 2011 klokken 13.00 på byggepladsen, Kajakvej, i Tårnby Kommune

Et fyrtårnsprojekt
Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium og er på en række områder banebrydende i sammenligning med verdens øvrige, store akvarier.

Arkitektonisk er akvariet formet som en hvirvelstrøm, og det bliver det eneste akvarium i Danmark, der primært fokuserer på eksotiske dyr og planter – og dermed global biodiversitet. Når akvariet står færdigt i foråret 2013, bliver det en af Danmarks fem største turistattraktioner med omkring 700.000 besøgende.

Tidligere i år blev Den Blå Planet kåret som Danmarks bedste fyrtårnsprojekt inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Kåringen skete ud fra fem kriterier: Vækstpotentiale, indflydelse på regional udvikling, innovationsniveau, realiserbarhed samt uniqueness og ”reason to go”.

Disse firmaer er involveret i byggeriet
Den Blå Planet er tegnet af 3XN, der vandt arkitektkonkurrencen tilbage i 2008 i samarbejde med Moe & Brødsgaard, Kvorning Design & Kommunikation, Jesper Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen Sound Design samt Gade & Mortensen Akustik.

Byggeriet, der har et budget på 630 mio. kr. i 2006-priser, blev efterfølgende udbudt i storentrepriser, og Bygningsfonden Den Blå Planet har indgået aftaler med følgende firmaer:

Storentreprise A (jord- og anlægsarbejder, råhusarbejder og byggeplads):
MT Højgaard A/S

Storentreprise B (installationsarbejder, herunder el- og vvs-arbejer):
Hoffmann A/S

Storentreprise C (stålentreprisen):
Kai Andersen A/S

Storentreprise D (tag- og facadeentreprisen):
Kai Andersen A/S

Storentreprise E (apteringsarbejder):
E. Pihl & Søn A/S

Storentreprise F1 (udstillingsentreprisen – A/V, film, lyd, udstillingslys):
Nordic Rentals A/S

Storentreprise F2 (udstillingsentreprisen – fritstående interaktive opstillinger, demostandere, skilte, infobjælker):
Kvorning Design & Kommunikation

Storentreprise F3 (udstillingsentreprisen – fiskemodeller):
10 Tons

Byggeriet kan følges på www.denblaaplanet.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083