23948sdkhjf

3.000 ungdomsboliger på vej i København

En ny strategi skal sikre alle hovedstadens unge et sted at bo.
Huslejenedsættelser, fortrinsret for studerende i udsatte boligområder og én indgang for studerende er nogle af elementerne i Københavns Kommunes nye ungdomsboligstrategi.

De tre unge politikere, Anna Mee Allerslev (R), Jonas Bjørn Jensen (S) og Sisse Marie Welling (SF) præsenterer sammen strategien i sidste uge.

- Jeg ser rigtig meget frem til, at vi får 3.000 nye ungdomsboliger i København. De unge i København er en stor ressource, der er med til at skabe fremtidens vækst og til at skabe liv i de byområder, de slår sig ned i. Derfor er det så vigtigt, at vi med den nye strategi kan sikre at der er plads til de unge, der vil bo i København, siger Sisse Marie Welling.

Hun bliver bakket op af Jonas Bjørn Jensen fra Socialdemokraterne:

- Den meste interessante nyhed er, at der bliver åbnet op for huslejereduktion for studerende i de udsatte boligområder. Vi vil gerne hjælpe de unge, men de skal også være villige til at være med til at løfte de udsatte boligområder.

- København skal fortsat være en attraktiv studieby, og vi sikrer derfor nu, at de unge har et sted at bo, så de kan koncentrere sig om deres studier. Vi vil bl.a. sikre, at de studerende i endnu højere grad flytter ud i de udsatte boligområder, siger Anna Mee Allerslev fra Radikale Venstre.

Endelig sikrer Københavns Kommune én fælles indgang for studerende, der søger bolig. I dag findes både tjenesterne CIU og KKIK og flere boliger fordeles uden for disse systemer. Kommunen samler og opdaterer også informationer til de studerende på www.kk.dk/ungdomsboliger .

Fem mål for Københavns ungdomsboligpolitik
1. At der etableres flere ungdomsboliger i takt med, at antallet af unge vokser. Der bliver behov for 3.000 flere ungdomsboliger i 2025. 1.500 af dem skal være klar allerede i 2015.

2. At støttede ungdomsboliger er attraktive og til at betale for målgruppen. De støttede ung-domsboliger skal kunne tiltrække unge fra alle sociale lag, så der ikke opstår A- og B-kollegier. Der arbejdes bl.a. med huslejenedsættelse.

3. At sikre den kortest mulige ventetid på en ungdomsbolig for unge med akut behov for en bolig. Københavns Kommune får én indgang for boligsøgende.

4. At lette unges adgang til byens øvrige boliger. 1300 ældreboliger bruges til ungdomsboliger, og der arbejdes generelt med at frigøre de små boliger i byen, som egner sig til ungdomsboliger.

5. At levere målrettet information til unge, der vil flytte til København. Kommunens hjemme-side udbygges og opdateres løbende. København skal have landets bedste digitale rådgivning.

Yderligere info om strategien på www.kk.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094