23948sdkhjf

Torben Enggaard stopper som Ambercon-direktør

Den familieejede betonelementfabrik Ambercon med hovedsæde i Støvring er godt på vej ind i en ny vækstfase. 

– Vi har i de seneste år indfriet en del af Ambercons store potentiale, og nu sætter vi yderligere turbo på udviklingen ved at indsætte Apichat Bonde som ny direktør, siger afgående direktør og hovedaktionær Torben Enggaard i en pressemeddelelse. 

Han vil fortsat vil have sin daglige gang i virksomheden, men nu i en mere strategisk rolle som Group CEO i Torben Enggaard-koncernen.

Fakta: Ambercon

Ambercon er en af Danmarks førende betonelementproducenter med hovedsæde og produktion i Støvring samt produktion i Genner i Sønderjylland. 

Virksomheden har 250 medarbejdere og en omsætning i seneste regnskabsår (2019) på 323,9 mio. kr.

Ambercon leverer betonelementer inden for fire overordnede produktkategorier: Betonvægge, forspændt beton, standardfacader og komplekse produkter såsom teglfacader.

Apichat Bonde kommer fra en stilling som salgsingeniør i Ambercon, hvor han har været i godt 10 år. Den nye topmand vil først og fremmest have fokus på kunderne og på de bæredygtighedstemaer, der for alvor begynder at præge branchen.

Ordreportefølje til halv milliard

Virksomheden har haft en meget positiv udvikling de seneste år, hvor omsætningen er steget med ca. 60 pct. fra cirka 200 mio. kr. i 2016 til cirka 325 mio. kr. i 2019, mens resultat før skat er steget med cirka 65 pct. i samme periode fra cirka 26 mio. kr. til cirka 43 mio. kr. 

Men Ambercon har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, og derfor sætter Torben Enggaard og selskabets bestyrelse allerede nu en ny strategi i gang. 

- Vi har haft en særdeles tilfredsstillende udvikling de seneste år, og vi står aktuelt med en ordreportefølje til en værdi af en halv milliard kroner – det er det højeste niveau nogensinde. Det vil jeg gerne takke kunder, medarbejdere, bestyrelse og vores mange andre interessenter for, siger Torben Enggaard. 

Læs mere om Apichat Bondes visioner for Ambercon i 
Ny Ambercon-direktør: Større fokus på bæredygtighed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172