23948sdkhjf

MT Højgaard fyrer i Danmark

Opdateret kl 11:12 med information fra MT Højgaard samt om fyringsrunden i november 2019.

Medarbejderstaben i MT Højgaard Danmark skal reduceres. Det oplyser entreprenørvirksomhed onsdag i en pressemeddelelse om en ny strategi, hvor det fra adm. direktør i MT Højgaard Danmark, Carsten Lund, lyder: 

- Det betyder desværre også, at vi er nødt til at tage afsked med dygtige medarbejdere som en del af transformationen.

Overfor finans.dk uddyber Morten Hansen, adm. direktør for MT Højgaard-koncernen om fyringsrunden:

– Vi har ikke evnet at tjene penge, og en del af forklaringen er, at vi har haft et for tungt setup. Vi har generelt været for mange mennesker i forhold til den omsætning, vi har haft, siger han til finans.dk

Afskedigelserne, af selskabet omtalt som "tilpasninger i organisationen" vil finde sted på mandag den 7. september. 

Samlet har MT Højgaard cirka 2.800 medarbejdere. Fyringerne rammer kun i den danske entreprenørforretning.

Ny organisation og ny strategi

Centrale målsætninger med strategien frem til og med 2022:

  • En stærk og faglig projektkultur med ejerskab og ansvar helt ude på projektet
  • Fokus på Bæredygtighed - Svanemærkede boliger og bæredygtighedscertificeringer
  • Vinde markedsandele inden for anlæg og renovering
  • Fortsat fremgang i nybyggeri og flere mindre projekter
  • Høj kundetilfredshed
  • Høj medarbejdertilfredshed
  • En sikker arbejdsplads med en lav ulykkesfrekvens
  • Mindst 10 løbende ramme- eller samarbejdsaftaler med kunder

Fyringsrundens omgang er ikke er oplyst, men MT Højgaard henfører ændringerne til en netop lanceret ny strategi, der sigter mod at styrke konkurrenceevne og sikre en bæredygtig udvikling i selskabet.

Carsten Lund, adm. direktør i MT Højgaard Danmark, hæfter sig ved udviklingen i første halvår. Men der skal mere til, lyder det

- Med den nye strategi sætter vi yderligere fart på forbedringerne. Vi skal skabe en bæredygtig og velindtjenende virksomhed, siger direktør i pressemeddelelsen.

Som led i transformationen indfører selskabet fra den 1. oktober 2020 en ny projektorienteret organisation. Målet er en enklere forretning med klart projektejerskab i sektionerne og mindre energi brugt på interne rutiner. Her er konsekvensen så også, at der bliver sagt farvel tl en række medarbjedere.

Fyrede topchef og mere end 100 i november 

I november sidste år var MT Højgaard også gennem en større fyringsrunde, hvor det blev til afsked med mere end 100 ansatte med primært stabs- og støttefunktioner. 

Fyringerne ramte også adm. koncerndirektør for MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S, Anders Heine Jensen. 

Dengang lød det, at trækket var led i et paradigmeskifte, hvor en række medarbejdere fra stabs- og støttefunktionerne rykker tættere på projekterne. Det skulle give en reduktion i omkostningerne med cirka 130-150 mio. kr. årligt med fuld effekt i 2021. Heraf er 90-110 mio. kr. lønomkostninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14