23948sdkhjf

Advokatfirma vil bygge 13.000 m² i Kolding

Et højhus er på vej tæt ved motorvejen i Kolding. Her planlægger Lett Advokatfirma at opføre nyt regionshovedsæde.
Kolding Kommune solgte kort før nytår en grund for 15,6 mio. kr. til Lett Advokatfirma, der i dag har til huse i Jernbanegade.

Med den nyindkøbte grund følger en tilladelse til at opføre et højhus, der skal være Letts nye regionshovedsæde og samtidig rumme andre virksomheder:

- Det var afgørende for os, at der kan etableres et højhus på grunden. Vi ønsker en bygning, der er synlig og som kan være et vartegn for vores firma, de øvrige lejere og for Kolding, siger advokat Torben Bang.

Han forventer, at huset arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt vil adskille sig markant fra lignende projekter og dermed blive så attraktivt for andre lejere, at alle tilladte 13.000 etagemeter kan opføres.

Synlighed ved motorvejen
Kolding Kommune udbød i slutningen af 2011 et 15.050 m² stort areal på Nørreskovgårdsvej 40 til salg med mulighed for at bygge højhus til kontorerhverv. Med det seneste salg er der for alvor sat fart på højhusstrategien langs motorvejen:

- Vi ønsker at udnytte de populære områder ved motorvejen til at skabe meget synlige og iøjnefaldende erhvervsbyggerier. Letts højhus får en ekstremt god beliggenhed i forhold til motorvejen, der giver ejendommen en meget høj eksponeringsgrad, som også vil komme lejerne til gode, siger Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune.

Efter handlen nu er på plads, går selve planarbejdet i gang, hvor borgere og naboer bliver involveret. Byggeriet forventes at kunne gå i gang om et års tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093