23948sdkhjf

Snoren klippet til nyt sønderjysk biogasanlæg

Fredag den 9. oktober blev Nature Energys nye store biogasanlæg i Glansager officielt indviet.

Opførelsen af biogasanlægget Nature Energy Glansager har været undervejs siden februar 2019, hvor Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen tog det første spadestik og påbegyndte byggeriet.

- Biogas er en væsentlig del af vores rejse, og inden årets udgang når vi allerede en reduktion på 50 procent i Sønderborg Kommune, og det mål når vi, blandt andet fordi anlægget her – det første storskala biogasanlæg i kommunen – er oppe at køre og producerer biogas, som vil skære en stor del af CO2-udledningen i kommunen, siger Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse fra Nature Energy.

Et vigtigt skridt

Nature Energy Glansager kan årligt behandle 370.000 ton organisk affald og er derfor i stand til at sende mere end 17 millioner kubikmeter biogas ud i gasnettet.

Det er biogasproducenten Nature Energy, der står for produktionen af biogassen. For Nature Energy er det nyetablerede biogasanlæg i Glansager et vigtigt skridt på vejen mod at udbrede grøn og klimavenlig gas til hele landet..

- Ved at opføre et nyt biogasanlæg i Glansager kan vi levere CO2-reduktioner til gavn for de nationale klimamål, men også skabe grønne lokale arbejdspladser til gavn for dansk vækst og økonomi, siger Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy.

Fakta om Nature Energy Glansager

  • Første spadestik blev taget i februar 2019.
  • Anlægget kan årligt håndtere ca. 370.000 tons organisk affald. På sigt kan Sønderborgs borgere også bidrage med deres eget bioaffald, som kan omdannes til CO2-neutral biogas.
  • Produktionen kommer til at være i alt 17,5 mio. m³ biogas årligt, som sendes ud i gasnettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109